Beskrivelse
Højloftet ejerlejlighed med skøn atmosfære – solrig altan med flot udsigt
Der er en skøn atmosfære i denne fine ejerlejlighed på Havnealle 14 i Horsens. Her er tale om en velindrettet treværelses, der byder på lyse, højloftede rum og flere charmerende detaljer. Planløsningen inkluderer blandt andet et pænt moderniseret badeværelse og to klassiske stuer en suite, hvoraf den ene prydes af en elegant karnap.Som endnu et plus får du også glæde af en solbeskinnet altan, hvorfra der er udsigt over nabolagets idylliske byhuse og ejendommens grønne gårdmiljø.Sidstnævnte er renoveret, og resultatet er en fredfyldt oase med flere solkroge, små træer og dekorativ beplantning.Lejligheden ligger på anden sal i et markant rødstensbyggeri, der kan dateres tilbage til 1926.Inden døre fremstår boligen med lyse vægge og lofter samt rustikke plankegulve, der bidrager til hjemmets hyggelige stemning. Bemærk også de hvidmalede fyldningsdøre og de kønne, småsprossede vinduespartier.Det dejlige stuemiljø forenes af fløjdøre, og begge stuer er gode, indretningsvenlige rum, hvor der kan etableres spisesektion og sofaafdeling.Det tilstødende soveværelse har også en fornuftig størrelse, og herfra har du direkte udgang til den vestvendte altan.Via fordelingsentréen er der forbindelse til samtlige af boligens rum, der herudover tæller badeværelset og et tidssvarende køkken. Køkkenet er tosidet og har indbygget opvaskemaskine samt adgang til et praktisk depotrum.Badeværelset er beklædt med mørke gulvfliser og hvide fliser på væggene, og her kan med fordel installeres en vaskesøjle.Som vejnavnet antyder, bor du ganske tæt på vandet, så her er alle muligheder for at nyde de maritime omgivelser og områdets dejlige badesteder. Med den centrale beliggenhed kan du tillige spadsere rundt til bymidtens mange specialbutikker, lækre spisesteder og caféer, så adressen er kort sagt perfekt for den aktive byboer.Lyder denne charmerende og højloftede lejlighed med den solrige altan som noget for dig? Så kontakt os for en fremvisning allerede i dag – vi glæder os til at byde dig velkommen indenfor!…