Beskrivelse
Lys og velindrettet taglejlighed nær havnen og gågaden
Med nøglerne til denne taglejlighed i Korsør får du en beliggenhed i hjertet af Korsør med fin udsigt – helt tæt på havnen og byens hyggelige gågade. Boligen rummer 69 veludnyttede kvadratmeter, og den byder blandt andet på et tidssvarende opholdsmiljø med køkken og stue i åben forbindelse. Lejligheden har til huse i en karakterfuld ejendom, som kan dateres tilbage til 1877. Byggeriet er udført med dekorative facadedetaljer, bred port og flot rødt tegltag, der har kviste. Køkkenet fremstår i et enkelt design med hvide skabe og skuffer og naturfarvet bordplade. Ved komfuret er der monteret en praktisk stenbordplade, og kogesektionen vender fordelagtigt ud mod stuen. Lejlighedens soveværelse har en fornuftig størrelse, så det kan både indrettes med dobbeltseng, sengebord og et højt skab til garderoben. Badeværelset er udført med marmorerede vægfliser, og også her er kvadratmeterne veldisponerede med bruseafsnit og mulighed for at installere vaskemaskine. Der er adgang til badeværelset via boligens entré, som har indbygget skab. Adressen her på Havnegade ligger helt centralt med let adgang til alle byens tilbud. Inden for cirka 550 meter finder du flere dagligvareforretninger, og der er få minutters gang til havnefronten, som har restaurant og havnegrill. Det tager heller ikke mange minutter at spadsere til gågaden, Korsør Biograf Teater og lystbådehavnen.Der gøres opmærksom på at lejligheden er udlejet på en tidsubegrænset lejekontrakt indgået 18.12.2023. Huslejen udgør kr. 5.500 + a/c forbrug i 2024. Køber gøres opmærksom på at lejligheden overtages med lejeforholdet, og køber derfor ikke har mulighed for at bebo lejligheden selv så længe der er et lejeforhold….