Beskrivelse
Dejligt byhus med plads til familien i Nexø
Det er helt centralt i skønne Nexø, tæt på alle hverdagens fornødenheder, at I finder dette charmerende byhus, der foruden en glimrende beliggenhed byder på et dejligt hjem med plads til hele familien. Velkommen til Havnegade 50. Vi kommer ikke uden om beliggenheden, for den er virkelig formidabel. Bare to huse nede ad gaden finder I et integreret børnehus, og under 700 meter i modsatte retning ligger den velrenomerede Paradisbakkeskolen. Indkøbsmuligheder, offentlig transport, grønne områder, idrætsfaciliteter og ikke mindst det skønne miljø omkring havnen, hvor byen og det maritime miljø mødes i en herlig forening er ligeledes tæt på, og trænger I til en tur til en af Bornholms skønneste badestrande, nås Balka Strand på cykel via en hyggelig sti, der løber langs vandet.Tilbage på ejendommen venter et dejligt hjem fordelt over halvandet plan. I starter i entréen, hvorfra der på venstre side udfolder sig et lækkert Designa-køkken fra 2022 med plads til bespisning samt bryggerset og badeværelset, som byder på gulvvarme og en muret bruseniche. Til højre fra entréen ligger den hyggelige stue, og herfra når I det oplagte forældresoveværelse. Førstesalen byder på tre store værelser, hvoraf det ene er et gennemgangsværelse med fine indretningsmuligheder. I kælderen er der et stort og praktisk værksted samt et disponibelt rum. Ude venter et herligt gårdmiljø med rig mulighed for både sol og skygge. Desuden dannes et hyggeligt rum i form af udestuen. Skal denne skønne og charmerende bolig være jeres nye hjem? Tøv ikke med at give os et kald og kom ud og se ejendommen med egne øjne….