Beskrivelse
LYS LEJLIGHED MED GOD PLANLØSNING OG TO ALTANER
Moderne byggeri, brede veje, vandudsigt, husbåde og liv hele året. Dét er hvad kendetegner Havneholmen, halvøen på Kalvebod Brygge, der ligger med Fisketorvet i baghaven og med kig til Islands Brygge. Lyder det som omgivelser, du kunne se dig selv i? Så læs med her, for lige nu udbyder vi en flot toværelses lejlighed.Udefra tager den hvide etageejendom fra 2009 sig flot ud i et spændende arkitektonisk udtryk, der passer godt ind i kvartererne omkring Bryggen og Holmene. Lejligheden ligger i et højt stueplan og trukket tilbage fra vejen, så du stadig oplever privatliv bag de store glaspartier. Hoveddøren åbner op til 63 kvadratmeter, der fordeler sig således at badeværelset ligger lige fremme, når du træder ind i entréen, mens henholdsvis værelse og stue samt køkken fordeler sig i hver sin ende.Flisebadeværelset har bruseniche, god opbevaringsplads og plads til vaskesøjle, mens køkkenet naturligvis er udstyret med integrerede hårde hvidevarer. Her er tale om en strømlinet og moderne lejlighed, hvor komfort og lys er nøgleord: Rummenes gode størrelse giver perfekte muligheder for indretning, mens hvide køkken- og badeværelseselementer, lyse trægulve og hvide vægge på én gang gør boligen tidløs og nem at gøre til din helt egen. Dertil skal nævnes de store, lysgivende vinduespartier, der lukker lys ind fra flere verdenshjørner, så du kan følge solen hele dagen. I hver ende af lejligheden finder du også en altan, og disse er med deres gode størrelser oplagte til at indrette som ekstra opholdsrum i sommerperioden.Med adresse på Havneholmen kan du konstant have fingeren på pulsen, for med to minutters gang til Fisketorvet, med kommende Metro station, 200 meter til Bryggebroen og under tre kilometer til Københavns Hovedbanegård, så er byen bogstavelig talt overalt omkring dig: Shopping, spisesteder, natteliv, havnebade, vandsport, bus, tog og metro – det hele findes lige her. Skulle du alligevel trænge til en pause fra byens trummerum, så venter Amager Fælled blot 11 minutter væk og byder på mange timers glæde i form af løbeture, spadsereture, bålplads og dyrekig i grønne, ugenerede omgivelser. Velkommen til!…