Beskrivelse
Villa med vandkig ved Rødvig Havn
Man kan ikke nævne Rødvig, uden også at nævne det hyggelige havnemiljø, som byen er kendt for. Og det er netop disse skønne omgivelser, som I får udsigt til, hvis I bliver de nye, lykkelige ejere af Havnevej 12. Villaen breder sig over halvandet plan med to gode værelser, et badeværelse, et bryggers, et køkken og en stue, og dertil kommer et udhus, en carport og en dejlig have. Boligens hjerte er stuen, der er rummelig, så det bliver ingen sag at arrangere spisebordet og sofagruppen. Midt for rummet står en pillebrændeovn, og tilstødende ligger køkkenet, der har masser af albuerum samt direkte adgang til bryggerset, som har egen indgang. Stueetagen afrundes af et badeværelse, mens trappen i entréen guider jer mod førstesalen, hvor I finder to gode værelser. Glæd jer til at indtage haven, hvor solen kan nydes, helt til den går ned, da oasen vender mod vest. Haven er primært anlagt med græsplæne og enkelte træer, buske og bede, så den er ganske let at holde. Havnen er byens naturlige omdrejningspunkt med mange spisesteder, isboder og specialbutikker, hvilket understreger den stemningsfulde atmosfære. Byen ligger også inde med alt, hvad I skal bruge i det daglige, herunder indkøb, en god friskole og daginstitutioner, og I er ligeledes tæt på Rødvig Kro og Badehotel samt en ny sauna til vinterbadere. Endelig kan I stige på toget mod Køge. Lyder det som noget for jer? Så kontakt os for en fremvisning eller for nærmere information allerede i dag….