Beskrivelse
Ejerlejlighed med udsigt til Mariagerfjord
Åbent hus med tilmeldingskrav 1/2 – klik på billede –
Denne skønne ejerlejlighed i Hadsund byder på en fantastisk udsigt til den maleriske Mariager Fjord – en perle, der kan nydes både fra det store køkken-alrum og den rummelige altan. Her får du en unik mulighed for at bo tæt ved havnefronten og opleve fjordens ro og skiftende årstider fra dit eget hjem.
Lejligheden åbner med en lys entré og videre ind i et stort moderne køkken-alrum, hvor et smukt køkken indbyder til både madlavning og hyggelige stunder. Alrummet har både spiseplads og stueområde, og fra stuen kan du træde ud på den store altan og nyde udsigten til fjorden.
Desuden byder lejligheden på et praktisk bryggers, et stilfuldt badeværelse med brus, et rummeligt soveværelse med walk-in og fransk altan samt et ekstra værelse med udgang til altan, som er ideelt som kontor eller gæsteværelse.
Ejendommen er opført med både trappe og elevator, hvilket gør hverdagen nem og komfortabel. Til ejendommen hører også et depotrum og en cykelkælder, så du har alt, hvad du behøver for en nem og bekvem hverdag.
Dette er en skøn bolig til dig, der ønsker en fredelig tilværelse nær vandet, hvor udsigten til Mariager Fjord kan nydes dagligt, samtidig med at Hadsunds byliv og faciliteter er lige inden for rækkevidde.
Klar til hurtig overtagelse…