Beskrivelse
Herskabelig lejlighed i hjertet af Skælskør
Flot og herskabelig ejerlejlighed med en super god beliggenhed, lige i hjertet af Skælskør.
Lejligheden har smukke charmerende løsninger som brede plankegulve, højt til loftet og her kan du få et virkelig skønt kontor i ”tårnværelset”.
Fra ejendommen er der stisystem til bymidten og indenfor ca. 5 minutters gang findes det hyggelige og maritime havnemiljø.
I ejerforeningen findes 4 lejligheder i alt. Den drives med minimale udgifter for ejerlejlighedsejeren. Her er gode parkeringsforhold.
Bygningen er historisk for byen. Den har været anvendt som områdets bibliotek, inden der blev indrettet lejligheder i ejendommen og byens nye bibliotek blev opført ved havnen. Ejendommen blev omdannet til lejligheder i 2007-/2008.
Ejerlejligheden, der har en trappeopgang, som kun benyttes af denne lejlighed, indeholder: Entré, værelse, åbent køkken med pæne hvide elementer, opholdsstue med plankegulve, fint badeværelse med plads til vaskemaskine samt yderligere to værelser, hvor den ene er et gennemgangsrum. Sælger har haft soveværelse i den ene del og walk-in i den anden. Herudover det omtalte tårnværelse, som er på små 4 m2.
Alt i alt er dette en fantastisk ejerlejlighed.
Ønsker du at vide mere eller booke en fremvisning, så kan du kontakte EDC i Skælskør på 58166666.
Vi kan træffes alle dage mellem 8.00 og 22.00….