Beskrivelse
Sjældent udbudt lejlighed på havnen i Ballen
Ejerlejlighed til helårs- eller fritidsbrug ved lystbådehavnen i det attraktive Ballen. Her er én af øens bedste badestrande, butikker med både special- og dagligvarer samt flere gode spisesteder. Færge til Sjælland fra færgehavnen lidt syd for Ballen; knap 5 km til Samsø Golfklubs 18-hullers golfbane direkte ud til vandet.
Lejligheden er en et-værelses lejlighed. Lejligheden har dobbelte glasdøre mod både havnen og den fælles gårdhave. Mod havnen er der vid udsigt over havnen og havet mod øst. Hvide, vandskurede vægge, synlige loftsbjælker og støbt gulv med tæppe. Der er elvarme i lejligheden.
Køkkendelen har bord med håndvask, 2 kogeplader, køleskab og ovn.
Velindrettet badeværelse med klinkegulv, delvist flisebeklædte vægge og
brusehjørne. Her er også vandvarmeren placeret.
De 17 ejerlejligheder i det ombyggede pakhus har helårsstatus og kan lovligt anvendes til fritidsbrug. Der er pligt til medlemskab af ejerforeningen Ballen Pakhus, og samtidig har man brugsret til cykelskur, deporum, vaskerum i kælderen og den fælles gårdhave. Lejligheden udlejes via bureau og sælges med indbo….