Beskrivelse
Flot og harmonisk landejendom ved Ringsted
Omtrent en kilometer sydvest for Ringsted, men allerede omgivet af åbne vidder og marklandskaber ligger denne interessante landejendom, der ikke alene toner frem med en beliggenhed, hvor landlighed og korte afstande til byens muligheder forenes, men som også byder på en stor, velholdt villa og et hav af potentiale på grunden og i udbygningerne. Jordtilliggendet på cirka 16 hektar og den yderst velplejede og sirligt anlagte have omkring huset er også et væsentligt aktiv.En beliggenhed, der kan det heleNår man færdes på ejendommen opleves stemningen som landlig, men ikke desto mindre tager det end ikke to minutter i bil, før man har passeret byskiltet i Ringsted. Det betyder, at sådanne fornødenheder som skole, pasningstilbud og dagligvarebutikker er let tilgængelige, ligesom det også kan fremhæves, at der er et rigt og ganske velfungerende kulturliv i byen. Der er på tilsvarende vis heller ikke langt til idrætsfaciliteter eller grønne, rekreative arealer.Ejendommens placering er imidlertid også hensigtsmæssig set i et lidt større perspektiv. Ringsted har geografisk en fordelagtig position i forhold til andre byer på Sjælland, og det er også at aflæse i de trafikale forhold, hvor der er motorvej i østlig og vestlig retning, det vil sige mod henholdsvis København og Fyn, mens man tilsvarende hurtigt finder hovedvejene, hvis man skal mod Næstved, Roskilde eller Holbæk.Velfungerende villa med store opholdsrumVillaen blev opført i 1907, og i 2003 undergik stedet en så massiv istandsættelse med tilhørende tilbygning, at det kun er i ånden, der er tale om samme hus. Kun ydermurene stod tilbage af det oprindelige, da man begyndte genopbyggelsen, og resultatet efter afslutningen af processen er en både flot, velfungerende og nydelig villa.Den hvide, pudsede facade flankeres af sprossevinduer og et sortglaseret tegltag, og inde råder man over et samlet boligareal på 240 kvadratmeter, der er nogenlunde ligeligt fordelt på henholdsvis stueplan og første sal. I stueplanet er det især de tre sammenhængende opholdsrum, de to stuer og køkken-alrummet, som tiltrækker sig opmærksomheden – blandt andet på grund af de fine gulve, brændeovnen og den lyse, indbydende atmosfære.Etagen fortsættes af et praktisk bryggers og et gæstetoilet ved hallen, og netop i hallen fører en trappe til overetagen, der udgøres af fire værelser, det ene er et gennemgangsværelse, og et badeværelse med spabad og bruseniche. Herligheden afsluttes af en kælder på 9 kvadratmeter.Det store potentialeDer er en harmonisk sammenhæng mellem selve villaen og det resterende af ejendommen. Udbygningerne består af en lade fra 2001 og en ældre staldbygning, og i kombination med den megen jord, er der potentiale for alt fra hestehold til mindre erhverv og meget, meget mere.Af grundens 16 hektar er størstedelen bortforpagtet som landbrugsjord. Det efterlader halvanden hektar til haven, der er overordentligt velplejet og anlagt med prydplanter i massevis, frugttræer, en havedam med fisk og en charmerende gårdsplads.Liebhaver…