Beskrivelse
Velholdt sommerhusidyl nær badestrand og skov
Få fortræffelige rammer om ferielivet i dette hyggelige sommerhus ved Dalby Strand. I får fornøjelsen af et flot velholdt træhus såvel som en stor have, og hele herligheden er omgivet af opvokset randbeplantning, så I kan færdes ugeneret. Samtidig når I hurtigt vandet til fods, og der er ligeledes kort afstand til Reersø.Glæd jer til at nyde ferien i rolige, naturskønne omgivelser. Her bemærkes samspillet mellem strand og hav med marker og enge, og der er således en fredfyldt stilhed, der indbyder til fuldkommen afslapning. Ikke desto mindre er sommerhusområdet fyldt med imødekommende naboer, der stimler sammen om årlige havefester og gode snakke i forbifarten. Skal der provianteres, er det muligt i Gørlev, og ligeledes er Reersø by et oplagt udflugtsmål, hvor fredede gårde fra 1700-tallet og et hyggeligt havnemiljø præger stemningen.På den lukkede vej, Havrevænget, finder I jeres nye sommerhus. Det gråmalede træhus er hensigtsmæssigt tilbagetrukket på grunden og fremtræder nydeligt med sorte detaljer. Flisebelægningen omkring huset skaber flere dejlige udemiljøer, og ligeledes forbinder den hovedhuset med det fritliggende anneks, hvor en udestue, et værksted og et opbevaringsrum også knytter sig til. Hertil hører flere redskabsskure, og i den græsklædte have ses endvidere et drivhus og et gyngestativ.Inden døre åbenbarer sig et lyst og charmerende interiør, hvor rustikke bjælker og lysnede træoverflader skaber en yderst behagelig atmosfære. Stuen udgør husets primære opholdsmiljø, hvor sollyset strømmer ind ad vældige vinduespartier, mens brændeovnen beriger stemningen i aftentimerne. Dernæst råder sommerhuset over et pænt køkken og et badeværelse samt to værelser og en niche i stuen….