Beskrivelse
Nybygget funkisvilla på Venø
Med panoramaudsigt over Limfjorden på vestsiden af Venø ligger denne elegante ejendom. Villaen fra 2021 er et eksklusivt kvalitetsbyggeri i funkisstil og ligeledes et eksempel på moderne husbyggeri, der skuer bagud til modernismen i begyndelsen af det 19. århundrede. Ejendommen ligger i første række til vandet, og udover en fremragende fjordudsigt får man med fast bopæl eller som fritidsted~på den lille ø i Limfjorden de fredelige, naturskønne omgivelser helt tæt på.Nyfortolket funkisEjendommen er udført med enkle, funktionelle linjer i en kubistisk form. Designet henviser til de traditionelle funkisvillaer, der skød op i Danmark mellem 1930-1970erne og brød med tidligere forestillinger om udsmykninger og statussymboler i arkitekturen. Dette nutidige eksempel består af ét veldisponeret plan, og vældige vinduespartier præger størstedelen af den vestvendte facade – den, som vender mod vandet. En bred carport er integreret med boligen, og konstruktionen indrammer samtidig en terrasse på bagsiden. De mørke Superwood-træfacader er et gennemgående element, der bidrager med en varm kontrast til den hovedsageligt hvide bygning. Facaderne er i tråd med den omgivende natur, for mens træet i sig selv er et naturmateriale, matcher de hvide overflader symbolikken i vandets rensende egenskaber.Lys, luft og eksklusivitetEksklusive materialevalg er gennemgående i boligen, og hver eneste kvadratmeter er optimeret. Køkken-alrummet er hovedattraktionen, hvor sollyset strømmer ind gennem glasfacaderne, der ligeledes løfter sløret for panoramaet. Her ser man et stilrent HTH-køkken med matsorte fronter, som er videreført på badeværelserne. Glaspartierne er med skydedøre til terrassen, hvorfra udsigten er som intet andet sted på matriklen.Dernæst er der tre værelser, to badeværelser og et bryggers. Det ene værelse og badeværelse er kombineret til en soveværelsessuite, som også er med walk-through-closet, og ydermere er der dobbeltdøre til terrassen direkte fra soveværelset. Bryggerset er med egen indgang fra carporten.Natur, fjord og lokalliv i foreningDet er helt specielt at bo på Venø og ikke mindst i første række til vandet og strandengene på vestkysten. Fra matriklen er der garanti for at opleve betagende solnedgange over Limfjorden, ligesom fugleliv, havpattedyr og skibstrafik er en del af billedet. Til den anden side spejder man ud over marker og skov, der ligesom vandet skifter karakter efter årstiden.Naturen er nærværende på Venø og ved Limfjorden i sin helhed, omend adressen også er knyttet til spisesteder og oplevelser i Venø by. Der er eksempelvis ganske få skridt til Venø Kro, og man får også gåafstand til Venø Lystbådehavn. Smukke sandstrande kendetegner kysterne på det sydlige Venø. Endelig er der en kort køretur til Stuer, hvor et rigt udvalg af indkøbsmuligheder og øvrige bekvemmeligheder er til rådighed.
Liebhaver…