Beskrivelse
Indflytningsklart enderækkehus i rolige omgivelser
Åbent hus med tilmeldingskrav 3/11 – klik på billede –
Velkommen til Hedemøllevænget 7 – et indflytningsklart og arkitekttegnet enderækkehus, hvor stil og funktionalitet går hånd i hånd i et af Roskildes mest eftertragtede områder!
Denne bolig ligger i et trygt, lukket område uden gennemkørende trafik, hvilket skaber de perfekte rammer for børnefamilien. Her kan I nyde rolige omgivelser med nærhed til naturen, hvor børnene kan lege frit og trygt.
Indenfor møder I en moderne og gennemtænkt indretning med store vinduespartier, som inviterer dagslyset ind og skaber en lys og indbydende atmosfære i hele huset. Boligen rummer et skønt køkken i åben forbindelse med en rummelig og hyggelig vinkelstue. Fra stuen er der udgang til en skøn terrasse, som er delvist overdækket – perfekt til at nyde både regnfulde dage i læ og solrige dage under åben himmel.
Husets førstesal byder på tre gode værelser, som er velegnede til både børneværelser, hjemmekontor og soveværelse. Med to funktionelle badeværelser er der rig mulighed for både praktisk hverdag og hverdagsluksus, og indbyggede skabe i flere rum sikrer masser af opbevaringsplads til et ryddeligt og stilfuldt hjem.
Ejendommen er bl.a. opført i ædeltræ, som kræver minimal vedligeholdelse og skaber en varm og elegant stemning. Udenfor kan I nyde de dejlige terrasser, hvor privatliv og sol kan nydes i fulde drag. Med et frostfrit udhus, ekstra opbevaringsmuligheder og en af de største grunde i bebyggelsen, får I også ekstra plads til udendørslivet.
Beliggenheden er en af husets mange fordele. Kun en kort gåtur fra adressen finder I både Roskilde Badene, Børnehuset Nova og Hedegårdenes Skole med SFO og alle klassetrin op til 9. klasse. Hverdagen bliver ekstra bekvem med Netto, Lidl, Rema og Føtex i gåafstand, og fritiden kan nydes på RO’s Torv med biograf, butikker og spisesteder. Roskilde centrum og stationen ligger blot 800 meter væk, og der er nem adgang til Holbækmotorvejen, hvilket gør det let at pendle til København.
Med fiberforbindelse klar i fortovet og en nærmest pletfri tilstandsrapport kan I flytte ind med tryghed og glæde. Hedemøllevænget 7 er en bolig, der med sin perfekte balance mellem funktionalitet, stil og beliggenhed er skabt til jer, der ønsker det bedste af Roskilde!
Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med “Ja tak” til flytteforsikring@gjensidige.dk…