Beskrivelse
På en blind vej i det sydvestlige Brønderslev tager denne indbydende etplansvilla imod jer med et moderne interiør og en gennemtænkt planløsning. I får ligeledes fornøjelsen af en fredelig, bekvem beliggenhed og en pragtfuld udsigt over frilandet, og dertil hører en integreret dobbeltcarport, et stort skur samt solrige udemiljøer.Nærmiljøet er præget af grønne områder med stisystemer, og børnene kan hurtigt cykle til Søndergades Skole. I får endvidere nemt til bymidtens butiksliv og spisesteder såvel som togstationen, og ydermere er der kort køreafstand til den nordjyske natur og fantastiske badestrande. I når også let på motorvejen.Rødstensvillaen fremtræder flot i forlængelse af den brede fliseindkørsel, og omkring ejendommen ses også den velanlagte have. Inden døre møder I boligens store, lyse rum, og I får en praktisk velkomst i entrén, der også fungerer som bryggers. Hurtigt herefter ankommer I til køkken-alrummet, som udgør boligens primære opholdsmiljø. Her forener køkkenet sig med stuen, og der er masser af plads til at indrette hyggelige sektioner og samle familie og venner om stemningsfulde stunder. Køkkenet fremstår stilrent med hvide, grebsfrie fronter og er indrettet i en U-form i forbindelse med karnappen. Således kan I nyde udsigten side om side med madlavningen, og også langs med stuen løfter vældige vinduespartier sløret for det dejlige udsyn og tillader samtidig, at dagslyset kan strømme ind i hjemmet.Boligen byder på fire værelser i alt. Som forældre får I private gemakker med direkte adgang til et badeværelse, og der er endda også faste skabe til garderoben. Børnene kan til gengæld finde sig til rette i egen fløj, hvor de har husets øvrige badeværelse til rådighed.Ude venter haven, og særligt den store, sydvestvendte fliseterrasse bliver jeres yndlingssted sommeren igennem….