Beskrivelse
Dejlig villa i rolige omgivelser i Dalby
Åbent hus med tilmeldingskrav 8/7 – klik på billede –
Flot moderne villa opført i 2016 med fritlagte mursten og valmet tag med betontagsten og stor integreret carport. Skønt beliggende på blind vej i nyere udbygget og børnevenligt kvarter nær skole, daginstitution, sportshal, indkøb m.m.
Ejendommen er opført med et minimum af spildplads og med børne- og voksenafdeling. Huset gør sig rigtigt godt som familiehus og byder på en optimeret boligindretning. Ejendommen opvarmes via gulvvarme overalt, der er Træ/aluvinduer, genvex, og virkelig flot energimærke. Entre med garderobeplads, skønt lyst kvalitetskøkken fra Designa med god opbevaring og alt i hårde hvidevarer. Køkkenet er med loft til kip og er i åben forbindelse med den store skønne opholdsstue, hvor der både er plads til spiseafdeling og sofaområde. Håndvasken i køkkenet er med integreret Quooker. Fra stuen er der udgang til overdækket terrasse, samt haven, hvor robotplæneklipperen slår græsset for jer. Børneafdeling med 3 gode rummelige børneværelser og eget flot badeværelse med bruseniche, samt multirum, hvor børnene kan hygge sig med PlayStation osv. samt med god plads til kontorplads. Forældresoveværelse med lækkert ”walk-through closet” samt eget stort og lyst badeværelse. Godt funktionelt bryggers samt viktualierum med indbygget skabe, vinkøleskab m.m.
Ejendommen er beliggende i børnevenligt villakvarter ud til skønne grønne fællesarealer. Grunden er anlagt til et minimum af vedligeholdelse, herunder med flisebelagt indkørsel/havegange samt terrasse. Til huset hører desuden udendørs spabad placeret på terrassen. Haveredskaber mv. har fin plads i skur med indlagt strøm og kloak. Der er installation til ellader til bil, men nuværende Cleverboks medfølger ikke.
Der er 5 min kørsel til motorvejs til-/frakørsel i både nord/sydgående retning og ca. 40 min. til København.
Et super dejligt familiehus med optimal indretning, som man bør unde sig selv et besøg. Alt i alt et hus der står indflytningsklart og med en tilstandsrapport der ikke giver anledning til bekymring….