Beskrivelse
Kvalitetsvilla med fantastisk udsigt!?
Åbent hus med tilmeldingskrav 9/11 – klik på billede –
Her får du en af de bedst placerede udsigtsvillaer i Hobro med panoramaudsigt til Mariager Fjord. Villaen ligger i 1. række med uhindret udsigt ud langs fjorden og ind mod lystbådehavnen, havnemiljø og by. Den ligger i et attraktivt udbygget villakvarter i Hobros nordlige bydel, hvor der er fjernvarme.
Fuldmuret kvalitetsvilla tegnet af arkitekt Villum Kirkegaard, opført i et plan i 2004 i røde sten med valmede gavle, rødt teglstenstag og træ/alu vinduer og -døre. Det byggede areal er på 252 kvm heraf dobbeltgarage på 57 kvm., der er bygget med under tag. Der er gulvvarme i hele huset og materialevalgene betyder, at villaen er nem at vedligeholde.
Boligen, der er opført i kvalitetsmaterialer med bl.a. massive døre, flotte egetræsgulve og fodlister mm., er indrettet med en flot stor entré m. granitklinkegulv. Indretningen er moderne og byder på en voksenafdeling i den ene ende af huset, hvor der er soveværelse, et luksuriøst walk-in-closet med god plads, et stort badeværelse med både bruseniche og hjørnebadekar. I den anden ende af huset er der endnu et badeværelse med bruseniche, et værelse og endnu et værelse, der i øjeblikket bruges til stue. Fra stuen er der dobbeltdøre til vestvendt træterrasse, der ligger ugenert og med læ. Bryggerset ligger i enden ad gangen med direkte adgang til garagen. Super detalje så man kan parkere i garagen og gå tørskoet ind i huset.
I midten af villaen via dobbeltdøre fra entreen ligger det store lækre køkkenalrum og stue. Her er loft til kip, lyst og rummeligt og man kan fra hver en krog nyde den fantastiske udsigt. Kvalitetskøkkenet er med elementer fra HTH-køkken og der er egetræsgulve i opholdsrummene. Fra stuen er der flere muligheder for at komme ud på en skøn sydvendt træterrasse, der vender mod fjorden og træterrasen fortsætter rundt og over på den vestvendte træterrasse. En del af terrassen er overdækket, så skulle duggen falde før solnedgangen i horisonten skal nydes, kan man trække herind.
Der er en velanlagt og velholdt have med hyggelig havepavillon/drivhus, hvor man kan opholde sig, når solen skinner. Herudover er der en flot fliseanlagt indkørsel.
Foruden bynærheden er der kun 5 min. kørsel til E45 Hobro Nord. Der er stier ned til byen og til naturområdet ved Sildehagen og Mariager Fjord.
En arkitektegnet villa med en helt unik udsigt, der skal opleves !…