Beskrivelse
Indbydende og sjælfuldt hus på fredelig vej nær søerne i Sorø
Heglingevej 23 har en bekvem beliggenhed, og her finder I dette gode etplanshus fra 1966, som er på 182 m2, der er velindrettede og rummelige. Der er virkelig tale om et dejligt hus med masser af muligheder og charme med gennemgående originale detaljer, som sætter et helt særligt præg på hjemmet.
Huset fremstår indbydende med~ originale parketgulve og rummeligheden med loft til kip i den rare vinkelstue. Herfra er der til den ene side indgang til en pejsestue, og modsat adgang til det separate køkken, som er hyggeligt og med overskabe fra husets byggeår. Desuden får I både et bryggers, et badeværelse og et gæstetoilet i hjemmet.
Der er rigt potentiale for både den lille og store børnefamilie, da boligen har et hav af rum. Med fem værelser, som både kan anvendes til soveværelser, kontor, hobbyrum eller opbevaring, har I nemlig plads til mange forskellige indretningsmuligheder. Derudover er der flere originale indbyggede skabe, hvilket sætter prikken over iet på husets stil.
Udenfor finder I en skøn lukket have, hvor der er rum til både børneleg, afslapning og havearbejde. Haven er dog stadig nem at holde, da den hovedsageligt består af græsplæne omkranset af hæk og træer, hvortil der er et flisebelagt terrasseområde langs husets vestvendte side, således at I ofte vil kunne fange solens stråler heromme.
Beliggenheden er utrolig rolig samt central med nærhed til Sorø midtby. Adressen er nemlig i cykelafstand til folkeskoler, dagtilbud, indkøb, træningscenter og alt, hvad I har brug for i hverdagen. Derudover er der blot to minutter til Pedersborg Sø og Sorø Sø, hvor I kan nyde smukke gåture i fredfyldte omgivelser. Desuden har I få kilometer til henholdsvis motorvej og Sorø Station….