Beskrivelse
Indflytningsklar og velbeliggende familievilla i Bredballe
Attraktivt beliggende på lukket villavej i Bredballe, finder man denne indflytningsklare familievilla. Med boldbane og legeplads i nærområdet, samt gode stisystemer til skole, daginstitutioner, fritidsaktiviteter og indkøb, er det en ideel beliggenhed for børnefamilien.Her er tale om en rummelig villa på 168 m2 med en velindrettet planløsning, der fordeler sig på bryggers, køkkenalrum, stue, 2 badeværelser, 4 værelser, samt repos. Boligen er løbende vedligeholdt med bl.a. nyere tag og altan fra 2019. Derudover er der netop indlagt fjernvarme i 2022.Man bydes velkommen i et rummeligt bryggers med vaskesøjle og god skabsplads til garderobe. Herfra er der adgang til boligens leverum bestående af køkkenalrum og stue i åben forbindelse. Køkkenet er pænt indrettet med italienske klinker og Vordingborg køkken fra 2016 med hvide fronter og lys bordplade. Alrummet og stuen i åben forbindelse skaber et stort og lyst opholdsrum med lyse plankegulve, hvor familie og gæster kan samles om et stort spisebord eller i en hyggelig tv-stue. Fra stuen er der udsigt til den skønne have, samt udgang til en stor solrig fliseterrasse med delvis overdækning.I stueplan finder man desuden to gode værelser, samt badeværelse med gulvvarme, flotte marmorfliser og stor bruseniche. Førstesalen er indrettet med en god repos, et stort, moderne badeværelse med bruseniche, samt 2 gode værelser, hvoraf det ene kan deles i to. Fra reposen er der udgang til en skøn østvendt altan, hvor solopgang kan nydes med udsigt over området. Udendørs byder ejendommen på en velanlagt have med hyggeligt terrassemiljø, hvor sommerdage kan tilbringes i rolige og ugenerede omgivelser. Til ejendommen hører desuden en god carport med tilhørende redskabsrum til opbevaring.En spændende og velholdt villa med attraktiv beliggenhed, som bestemt er en fremvisning værd.Boligbutikkerne Vejle & Jelling kan hjælpe dig med finansieringen af din nye bolig. Kontakt os, og lad os guide dig igennem hele processen….