Beskrivelse
SJÆLDENT#UDBUDT#RÆKKEHUS
En fuldstændig fantastisk beliggenhed på en blind vej omgivet af gode naboer og fabelagtig natur er, hvad I kan glæde jer til med bopæl på Hegnskrogen 18 i Kongens Lyngby. Det er det ideelle hjem for dem, der vægter både æstetik og kvalitet, uanset om familien har børn eller hund med. Der er børn i alle aldre på vejen.Der venter jer en rummelig bolig fordelt over fire flot istandsatte etager fyldt med kvalitetsmaterialer, vanedannende lysindfald og masser af gode rum til samvær samt privatliv. Dertil har I en nydelig og ugeneret have med masser af sol fra midt på dagen til sen aften. Afslappende og energifornyende gåture i Radiomarken, kajak i Lyngby Sø eller mountain bike og løbeture rundt om Bagsværd Sø er blot få hundrede meter fra hoveddøren. Desuden får I gåafstand til skole, indkøb og den velrenommerede Vuggestue/Børnehave Kongshvile. S-tog og motorvejsnettet er få kilometer væk og kan hverken høres eller ses. Blandt en række på ti prægtige kædehuse står jeres fremtidige hjem. Gulstensfacaden får følgeskab af et rødt tegltag og sprossevinduer, som løbende er udskiftede. Udtrykket på husene bevares og beundres af alle.I hjerterummet forenes de daglige pligter med hyggen. Det elegante Svane-køkken med hvide, grebsfrie fronter er et ualmindeligt godt arbejdsrum og ramme om måltidets tilblivelse. Køkkenet tilbyder nye hvidevarer fra 2021 og 2022, og køkkenbordet er både praktisk og påskønnet. I vælger selv, om der skal være spiseplads til 6 i køkkenenet eller til mange flere i forlængelse af køkkenet. Der er god plads til begge løsninger, også ved sociale begivenheder. De franske døre fører jer videre ind i stuen, hvor varmen fra brændeovnen kan nydes i de kolde måneder, mens sommerens sol indbyder til at lade den dobbelte terrassedør stå på hvid gab med eller uden den flotte markise ude. Bemærk i øvrigt de nydelige stuklister samt de smukke asketræsplanker i opholdsrummene. Følg det særdeles velbelyste trappeforløb til førstesalen, hvor tre gode, regulære værelser udfolder sig. Alle har indbyggede skabe. Her pryder de originale plankegulve, og værelserne akkompagneres af et indbydende badeværelse med brus og en dobbelthåndvask, gulvvarme og Svane-interiør. Helt oppe under kvisten åbenbarer sig en veludnyttet andensal, der kan rumme al form leg, lektier eller afslapning. Også her er der rigeligt med indbygget plads. Boligen afsluttes i den højtliggende kælder med integreret garage, et disponibelt rum med dobbelt opbevaringsskabe og et overdådigt badeværelse med gulvvarme, brus og kar.Udelivet tilgodeser jer også med en terrasse med nyt, charmerende stakit fra 2022, en udsøgt, markise med fjernbetjening og en privat og solrig have…