Beskrivelse
CHARMERENDE SOMMERHUS TÆT PÅ TISVILDE HEGN
Velkommen til Hegnsvej – her er en mulighed for at erhverve sig et unikt sommerhus med historisk særpræg på en af de absolut bedste adresser på skovvejene i Tisvilde. Du får 101 veldisponerede kvadratmeter fordelt på stor stue, spisestue med adgang til sydvestvendt terrasse med kig til skønne omgivelser, køkken, 3 gode værelser, badeværelse, toilet, entré og bryggers. Endvidere et skønt anneks, skur og brændeskur. Sommerhuset emmer af sjæl med et væld af smukke detaljer. Den hyggelige og autentiske charme er intakt. Herunder blandt andet med trælofter med gennemgående fritlagte bjælker, flotte plankegulve, paneler, smukke lister på væggene, fine tapeter, fyldningsdøre, trappeløb med fine balustre, snedkerlavede skabe, god loftshøjde, åben pejs m.v. Ligeså snart man træder ind af hoveddøren bliver man mødt af et naturligt lysindfald fra de mange vindues- og dørpartier. Lyst, præsentabel og velholdt køkken. Fra køkkenet er der direkte udgang til morgenterassen, hvor man kan sidde og nyde morgenkaffen og solen i ro og mag. I naturlig forlængelse af køkkenet har vi spisestuen, der har plads til det store spisebord. Her er mange af de originale detaljer fra husets opførelse, såsom snedkereret bænk, smukke trappeløb, håndtegnet vægudsmykning, m.v. Fantastisk rum. Hyggelig stue med plads til den store sofa og til hele familien kan samles. Her kan man slå sig ned foran pejsen eller nyde kigget ud. På førsteetagen er der 3 gode regulære værelser. Masterbedroom med masser af plads og med direkte udgang til altan, der har kig til den naturskønne have. Derudover 2 værelser, der begge indeholder snedkerlavede skabe, god opbevaringsplads og alle med det yndigste tapet i bedste badehotel-stil. Sommerhuset, der er opført i 1918, fremstår velholdt og præsentabelt i sin byggestil med fin skagensgul facade, røde tagsten, flotte vinduespartier og udskæringer. Foruden sommerhuset er der et fint og charmerende anneks på 10 kvadratmeter med god plads til overnattende gæster. Annekset er opført i 1920 med sort træfacade og udvendige hvide vinduespartier, der giver et indbydende og charmerende udtryk. Her finder man b.la. snedkerlavede skabe, pejs, originale vinduespartier m.v.Skøn atmosfære og omgivelser, hvor der er plads til hele familien. Grunden er 1.553 kvadratmeter og afgrænses hele vejen rundt af grøn natur, hvilket gør sommerhuset fuldstændig ugeneret. Der er tænkt over hver en detalje.Den velholdte have er et kapitel for sig. Den unikke beliggenhed, hvor der er smuk natur og masser af fred og ro, giver adskillige hyggekroge. Herunder flere solrige terrasser – så man har pladsen til morgen-, formiddag-, eftermiddag- og aftensolen. Alle placeringer med magisk udsigt. Derudover masser af muligheder, såfremt man skulle have brug for ekstra plads i form af yderligere et anneks. Med skøn og central beliggenhed i Tisvilde, er du i gåafstand til strand, naturområder, Tisvilde Hegn, tennisbanerne, Tisvilde Bio m.v., samt Hovedgaden der byder på butikker, restaurant- og caféer, gallerier, Helenekilde Badehotel m.v. Ligeledes tæt på indkøbs- og transportmuligheder. Her er tale om en attraktiv beliggenhed, der er sjældent udbudt, tæt på Lejet og samtidig helt ugeneret og privat.Sjældent udbudt liebhaveri!Kontakt Ejendomsmægler Sarah Kock Pedersen på 2446 4564 / sk@camillathouber.dk for yderligere oplysninger eller interesse…