Beskrivelse
SJÆLDEN LYS OG LUFTIG LEJLIGHED PÅ NØRREBRO
På Heimdalsgade 14, 2, 5 udbydes nu denne yderst veldisponerede og lyse lejlighed med højt til loftet og skønt kig til den Røde Plads på Nørrebro.Fra hoveddøren bydes I velkommen af hjemmets største rum, som kombinerer entré, stue og køkken i ét. Denne meget åbne disponering giver jer i kombination med den gode loftshøjde en indbydende afdeling af hjemmet, hvor lysindfaldet fra de store, vestvendte vinduespartier får lov til at strømme uobstrueret ind over alle de eksklusive overflader. I vil opleve at denne del vil komme til at fungere som boligens knudepunkt, hvor I vil mødes til både madlavningen i køkkenet, måltider ved spisebordet og afslapning på sofaen. Herfra har I også adgang til lejlighedens resterende rum, som består af to værelser og et rummeligt badeværelse. Særligt de to værelser står i rummelig stand, hvoraf den ene kommer med et indbygget skab; og her har I mulighed for at indrette efter familiens størrelse, ønsker og behov. Hvor børnefamilien nok vil vælge at indrette begge rum til soveværelser, så kan singlen og parret udnytte det ene til enten kontor, walk-in-closet eller noget helt tredje. Og når vi taler om rummelighed og muligheder, så er badeværelset også i den grad nævneværdigt, da den rent størrelsesmæssigt adskiller sig fra de gængse, små københavnerbadeværelser.I kommer til at bo i en klassisk københavnerejendom fra 1939, hvis strømlinede facade udgøres af lyse mursten og sprossede dannebrogsvinduer. Ved bygningens bagside ses en lang svalegang på hver etage, som forbinder lejlighederne til hinanden, og hvor der samtidig er adgang til en fælles terrasse.Jeres kommende hjem er beliggende i en mere rolig og tilbagetrukket del af Nørrebro, hvor alskens fornødenheder ligger lige inden for rækkevidde. Her får I både anmelderrose restauranter, hippe barer og hyggelige caféer blot et stenkast fra gadedøren, samtidig med at både metrostationer og busstoppesteder ligger næsten lige rundt om hjørnet. I skal heller ikke snydes for de rekreative og grønne områder med både Assistens Kirkegården, Nørrebroparken og Lersøparken i gåafstand.BOOK EN FREMVISNING NU HOS NYBOLIG NØRREBRO – JAGTVEJ!BESTIL EN GRATIS & UFORPLIGTENDE SALGSVURDERING ALLEREDE I DAG HOS NYBOLIG NØRREBRO – JAGTVEJ PÅ TLF: 3587 7000!…