Beskrivelse
Indflytningsklar med køkken alrum og stor, solrig altan!
Velkommen til denne attraktive og indflytningsklare 1Ver beliggende i en nyligt renoveret ejendom fra år 1975 med svalegange, elevator, fællesvaskeri og gårdmiljø. Ejendommen har indenfor få år afsluttet en større modernisering, med blandt andet nye vinduer og facader. Du kan læse mere om ejerforeningen på deres hjemmeside: Du bydes velkommen i lejlighedens rummelige og prakitiske fordelingsentré. Badeværelset er holdt i lyse materialer og er veldisponeret med separat brus. Overfor badeværelset har du et praktisk disponibelt rum, der kan benyttes som walk-in closet eller alternativt som en alkove med seng. Endelig kommer du til lejlighedens indbydende “leverum”, nemlig køkken alrummet, hvor du har mulighed for at nyde de hyggelige stunder med venner og familie. Køkkenet er af nyere årgang, og fremstår i stål-look og med mørk bordplade. Du har massere af plads i rummet til både spise- og sofaarrangement samt soveafdeling. Fra alrummet har du direkte adgang til den store altan, hvor både morgener og aftener kan nydes højt i det fri med kig til byens tage.Nærområdet byder på en masse indkøbsmuligheder, grønne og aktive områder, herunder Nørrebroparken, Superkilen og Den Røde Plads. Derudover ligger Nørrebrogade kun med ganske kort afstand fra lejligheden, som byder på et væld af hyggelige caféer, hvor du kan mødes med vennerne til fyraftensøl eller brunch i weekenden. Indenfor få minutter har du også metrostationen Skjolds Plads, ligeledes kun en kort cykelafstand til diverse uddannelsessteder i København, herunder Metropol samt Panum der ligeledes ligger i meget kort afstand fra lejligheden. Lejligheden er perfekt som et forældrekøb, til den studerende, parret eller singlen. Det er også muligt at omdanne boligen til en reel toværelses.En bolig af de få, som skal opleves. Kontakt os for en fremvisning….