Beskrivelse
Optimalt indrettet etplansvilla i Gudekvarteret
Rønnes Gudekvarter ligger både tæt på alle hverdagens fornødenheder og den flotte natur omkring Snorrebakkesøen, og netop i dette kvarter har I mulighed for at overtage denne velindrettede etplansvilla. Hver eneste af de 128 kvadratmeter er udnyttet på optimal vis med fire værelser og to badeværelser i separate soveafsnit, et bryggers samt et opholdsrum med køkken-alrum og stue i ét. Villaen fra 1969 er løbende fornyet både ude og inde, så det er et moderne og velholdt hus, som I overtager. Badeværelset i forældreafsnittet er fra 2019, og det er udstyret med dobbelt brus, en dobbeltvask og gulvvarme. Derudover er der installeret Zensehome i hjemmet, som er intelligent lysstyring, hvilket hjælper med at spare på strømmen.Opholdsmiljøet er på alle måder et skønt sted for familien at samles. Her er der et køkken fra 2012, som har et klassisk udtryk med hvide skabselementer med stålgreb samt rigeligt med bordplads grundet den store køkkenø. Videre er der en rummelig stue med lysindfald fra vest og midt i denne bidrager brændeovnen med både varme og hygge. Dertil kommer udestuen.Privatlivet får perfekte forhold i forældresoveværelset, da det ligger gemt væk bag det flotte badeværelse med en dobbelt bruseniche og en dobbeltvask. De tre børneværelser ligger sammen med det mindre badeværelse og bryggerset i modsatte ende af huset.Den ugenerede baghave er indrammet af et højt hegn. Herude er der en stor fyrretræsterrasse fra 2021 med en pergola og rigelig plads til alle typer havemøbler. Græsplænen inviterer til børneleg, og bagerst i haven er der højbede, hvor I kan dyrke krydderurter.I bosætter jer tæt på bylivet og den flotte natur ved Snorrebakke Søen, Kaolinsøen og naturstien. Samtidigt kan I gå eller cykle til indkøb, skoler og institutioner, mens I finder idrætsfaciliteter og svømmehal inden for kort rækkevidde….