Beskrivelse
Komponistkvarterets Symfoni nr. 1
Vi kan næsten ikke være i os selv efter det, vi har set. Det er rigtigt. Og det tror vi også, at du vil have svært ved, når du først har hørt, hvad vi har at berette. Men måske vi bare skulle lade dette pragteksemplar af et hjørnehus tale for sig selv. For det kan nemlig slet ikke lade være.
Som tonerne i Niels W. Gades Symfoni nr. 1 strømmer lækkerheden mod dig, idet du bevæger dig gennem planerne i dette mageløse overflødighedshorn af udsøgte detaljer, gedigent håndværk og eksklusiv stil.
Fra øst stiger Weises sol op over morgenbordet på den afskærmede terrasse i forhaven og ved gud (undskyld mit blasfemiske), hvor den spreder guld over Heisesgade 1, inden den atter forsvinder bort sidst på eftermiddagen inde ved naboen på Lumbyes Gade, nok så rød… solen altså!
Og apropos ståsted. Venstre eller højre. På halen eller næsen. Så gør det ingen forskel, for Komponistkvarteret er et sted, hvor man altid står sammen. Og det er det vigtigste. Så tro os, der vil med garanti blive mulighed for endeløse solnedgange rundt om i kvarterets forhaver.
Men tilbage til symfonien fordelt på fire akter fra stue til kvist. Ja, ja, vi ved det godt. Huset har også kælder, men harmonien er her… lad os sige… stadig lidt ude af balance.
Til gengæld høres der ikke en eneste mislyd fra den virtuose renovering, der har fundet sted på de øvre planer. Lige fra de fritlagte bjælker oppe under taget til radiatorskjulere, der går igen hele vejen ned gennem planerne. Et ekstra skud af endorfiner frigives ved synet af originale dørgreb og smukke gamle døre, mens roen sænker sig ved lyden af den svage knirken fra sildebensparketten. Det hele bundet lydefrit sammen af det elegante trappetårn. Og mon ikke 1. violinerne stemmer i, når skufferne glider op i det lækre uno form-køkken? Jo, det skal vi da lige love for. Her er det ikke svært at forestille sig englene synge, når solen hilser på fra Edens morgenrød gennem de opslåede terrassedøre eller ned gennem tagvinduerne øverst oppe.
Okay, okay, nok for nu, vi skal nok forsøge at tæmme vores eksaltation, inden det hele bliver en anelse for højtravende. Selvom det godt nok er svært, for barren er virkelig sat højt med denne velkomponerede symfoni i Heisesgade.
Det bedste ville nok være, at du simpelthen kommer og lytter selv!…
