Beskrivelse
Velholdt hus ved Bork Havn. Skønne terrassepladser. Stor udestue. Super fint hus.
Fritidshus med en rolig og uforstyrret beliggenhed på Hejrevænget ved Bork Havn. Her er en pæn anlagt indkørsel, carport og masser af udhusplads. Det ene udhus er isoleret og indrettet som et lille aktivitetsrum. Udhusene passer pænt sammen med hovedhuset. Huset fremstår virkelig velholdt, og haven byder på mange skønne sol- og lærige terrassepladser – herunder en stor udestue.
Fra Hejrevænget kommer man gennem områdets stier nemt ned til Bork Havns stemningsfyldte havnemiljø og alle indkøbsmulighederne. Der kan bades i fjorden, og naturen kan nydes på aftenturen på Hjertestien, som går langs med fjorden. Det tager kun 10 minutter at køre til Vesterhavet.
Huset udlejes gennem Feriepartner Bork Havn i perioden juni-september, og har indbragt ca. kr. 30.000 til ejer
Stor entre med masser af skabs- og garderobeplads samt vaskemaskine og tørretumbler. Herfra er der også adgang til det største af huset soveværelser, hvor der er dobbeltseng. Herudover er der 2 rummelige værelser, der begge er indrettet med 2 enkeltsenge.
Pænt klinkebelagt badeværelse med gulvvarme, vask i skabsarrangement og bruseniche.
Velindrettet køkkenafdeling med god skabs- og bordplads. Køkkenet er i åben forbindelse med den lyse og pænt møblerede opholdsstue. I stuen er der brændeovn, ligesom der er udgang til den store og superhyggelige udestue med vinranker og pæne havemøbler.
Det her – er et rigtig godt hus….