Beskrivelse
Herskab i Fuglekvarteret med to altaner
Forestil jer, hvor hyggeligt det bliver at dække middagsbordet i lysekronens skær, når I inviterer venner og familie til middag i jeres nye bolig. Lejligheden har en klassisk, herskabelig fremtoning med flot stuk og højt til loftet, og plantegningen med to stuer og to værelser giver jer massevis af indretningsmuligheder. Det er også lækkert med de to altaner, så I kan snuppe et kapitel i yndlingsbogen i solrige rammer. Beliggenheden på grænsen af Nørrebro skal I også glæde jer til at udforske. Nørrebro Station toner nemlig frem efter bare 350 meter, så pendleren kan stige på metroen eller S-toget, når turen går på arbejde, ligesom det er let at komme rundt i hovedstaden, når kultur, familiebesøg, shopping og andre oplevelser venter. Skal der handles ind til spontane vennebesøg, er det praktisk med nærmeste dagligvarebutik bare 300 meter fra ejendommen. På samme vis er alt til børnefamiliens hverdag i nærheden, ligesom I bor omringet af spisesteder og takeaways, når det skal være nemt. Løbeturen kan gå forbi en af de mange nærliggende parker, medmindre dagen startes på løbebåndet i Fitness World. Lejlighedens mange smukke detaljer giver jer en flot kulisse, når I pakker flyttekasser ud og indretter boligen med jeres møbler. Bemærk eksempelvis vægpanelerne, fyldningsdørene, gulvene, stukkaturen og loftshøjden, der bidrager til en skøn atmosfære. De velplacerede vinduer sørger også for, at dagslyset kan vælte ind i de smukke rum. I køkkenet er alt plads godt udnyttet, så I får skabe til at gemme bagemaskinen og kaffekopperne væk, hvilket optimerer bordpladepladsen, når der skal snittes grøntsager. Æstetikken i de to stuer imponerer fra første øjekast, og det er ikke svært at forestille sig, hvordan alt fra afslapning med en god podcast eller festlige stunder i godt selskab kan udspille sig her. Fra den ene stue kan I også tilgå en altan, så der er en skøn, solrig oase til de stille stunder med en friskbrygget latté og Instagram. De to værelser giver plads til fremtidsplaner, og det ene er med en østvendt altan i forlængelse, så I kan vågne op til morgensol og lune briser. Endelig er der badeværelset med brus….