Heldum Gamle Skole 3, 7620 Lemvig

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Kort afstand til Lemvig – Dejlig lukket have – Flot kig fra 1. sal til åbne vidder

Dette fine hus er perfekt til jer, der ønsker de landlige omgivelse, åbne vidder og en ugeneret have – Samtidig med at have nabohjælpen lige rundt om hjørnet. Som et ekstra plus må huset også benyttes til sommerhus.
Den lille “villa-vej” ligger kun en enkelt kilometer fra byskiltet, og uanset om du er på cykel eller i bil er du i løbet af få minutter ned i Lemvigs bymidte.

Løbende er huset blevet renoveret og senest er det bryggers som blev totalt renoveret i 2020 – Alt fremstår i fin stand, og beboelsen kan absolut bruges som det står i dag. Udover bryggers kan der også nævnes malet tag i 2014, ny olietank fra 2015, badeværelse skiftet i 2007, køkken fra 2003 og vinduer i plast. Alt i alt et nemt hus at overtage for dig som køber.
Badeværelset har endda fået endnu en modernisering i 2020.
Endvidere er de fleste af gulvene og tæpper af nyere dato. Trægulvene i køkken, det lille værelse og soveværelse er fra 2018. Entregulvet og samtlige tæpper ovenpå er også fra 2018.

Kvadratmeterne er godt udnyttet og husets indretning består i stueplan af indgang til entré, praktisk og separat bryggers, køkken med god spiseplads, badeværelse med gulvvarme samt hyggelig stue samt et værelse.

På 1. sal finder du repos og gangareal samt to gode værelser og et disponibelt rum.
Heroppe har huset et kæmpe potentale hvis der eksempelvist åbnes endnu mere op med en stor kvist i det disponible rum. Dels kan dette give et ekstra værelse, eller alternativt en stor lys stue med en endnu bedre udsigt end i dag til natur og de åbne vidder omkring ejendommen.

I sammenhæng med huset ligger carport og værksted med elport.

Rundt om huset er der en hyggelig have med græsplæne og beplantning der fint afgrænser grunden. Terrasserne er begge ugeneret og to af slagsen på hver side af huset.

Som sagt er man helt tæt på Lemvig midtby med alt hvad du behøver i din hverdag, og via børnevenlig cykelsti kommer du nemt til Klinkby Alt-i-et, der har både hal, skole, daginstitution (0-6 år), og flere foreninger holder til i nævnte lokaler – Det hele ligger i forbindelse med hinanden, så det er nemt ift. børn, fritidsaktiviteter mv. for alle aldre. Blandt lokalbefolkningen er der et godt sammenhold og flere arrangementer hvert år – blandt andet fælles-spisning, julefrokost, revy mv., hvor der til alle arrangementer er god opbakning. Læs meget mere på hjemmesiden: – eller følg med på facebook: “Landsbyordningen i Klinkby”.

Indenfor 10 kilometer ligger både Vesterhavet, Limfjorden samt Klosterheden, der året rundt byder på skønne naturoplevelser. Inde i og omkring Lemvig har du den smukke bakkede natur der kendetegner området, hyggeligt havnemiljø, og adskillige indkøbsmuligheder i dagligvareforretninger samt detailbutikker.

Har du lyst til at se nærmere på denne bolig med mange muligheder, så ring til EDC Lemvig allerede i dag og aftal tid til en uforpligtende fremvisning på tlf. 96 63 40 00….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Heldum Gamle Skole 3 , 7620 Lemvig695.000 kr.4.377 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.172 kr/mdrVilla/FritidsboligEnergimærke: DStørrelse: 157 ㎡Grund: 889 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1900