Beskrivelse
Lækkert rækkehus med bedste beliggenhed
Dette indflytningsklare rækkehus, som er opført i 2008, er velbeliggende i skønne omgivelser på Helenelyst og er en del af Engdalsskolens distrikt.Rækkehuset er opført i røde sten samt pudset grå facade i midten. Ved indgangen er der meget solrigt og plads til café-bord med to stole. På den anden side af ejendommen ligger husets baghave, der er anlagt som en stor og meget anvendelig fliseterrasse. Endvidere er der fra terrassen fri udsigt til skønne naturområder, da dette ligger som det sidste rækkehus og dermed ikke noget til at genere udsigten.I rækkehuset bliver man budt velkommen i entréen, hvorfra man går videre ind i den store opholdsstue. Stuen ligger i åben forbindelse med et flot Invitakøkken med hvide elementer og godt med skabsplads. I stueplan er der endvidere et rummeligt badeværelse, som hovedsagligt benyttes som gæstetoilet. 1. salen er helt uden skråvægge! Her er der er 2 gode børneværelser og soveværelse med samt stort og lækkert badeværelse.Til ejendommen er egen carport og redskabsrum. Et lyst og indbydende rækkehus, der fremstår flot og total indflytningsklar i lækre omgivelser.Rækkehuset er nymalet og med nye gulve….