Beskrivelse
Her får du en 3-værelses lejlighed der byder på to gode altaner og en veludnyttet planløsning. Du bliver budt velkommen i en vinkelformet entré, der giver dig videre adgang til køkkenet, der er indrettet med Designa kvalitets inventar og alt i gode integrerede hårde hvidevarer. Køkkenet ligger i åben forbindelse med stuen, og er oplagt til at indrette med både spiseplads og sofaarrangement. De to altaner samt store glaspartier giver dig et skønt lysindfald samt en helt unik udsigt over Aarhus Bugten og mod Mols. Herudover er der to gode værelser, der begge har indbyggede skabe og udgang til altan. Badeværelset opføres i moderne design med stor bruseniche, vaskesøjle med vaskemaskine og tørretumbler samt vaskearrangement. I hele lejligheden er der gulvvarme og du kan se frem til flotte egetræsgulve.Gode materialer og nordisk stil Alle lejligheder er indrettet i nordisk stil med lyse rum og åbne vidder. Gode løsninger og gedigent håndværk er samtidig med til at gøre hverdagen nem og bekvem for beboerne, så der er tid til afslapning og livsnydelse. Både køkken, bad og garderobe er fra DESIGNA, og alle hårde hvidevarer er fra Siemens. Køkkenet, som er valgt i samarbejde med 3XN Arkitekter, er skabt ud fra en fortælling om bugten og skoven. Solide materialer som egetræ, corian og linoleum i havets og sandets farver danner rammerne for et køkken, der inviterer naturen ind. Der er mulighed for at tilkøbe p-plads i kælderen under projektet. Lighthouse er med sine 142 meter og 45 etager Danmarks højeste boligbyggeri. De tre nye bygninger rummer 391 lejligheder i forskellig størrelse og med forskellig indretning som er klar til indflytning. Byggeriet er tegnet af den internationalt anerkendte arkitektvirksomhed 3XN. Arkitekturen er blandt andet inspireret af havets bølger, der kommer til udtryk i den bugede facade. Kontakt Nybolig Aarhus City og hør mere om dette spændende projekt.NB. billeder og visualiseringerne er vejledende….