Beskrivelse
GENNEMRENOVERET ÉT-PLANS-VILLA MED IDEEL PLANLØSNING TIL BØRNEFAMILIEN OG MED DEN SKØNNESTE HAVE – FULDSTÆNDIG INDFLYTNINGSKLAR
For enden af et lukket vænge finder du denne villa, der skaber de ideelle rammer for en børnefamilie, der nyder at være tæt på natur, at mærke roen omkring sig – men som samtidig ønsker at være tæt på både børneinstitutioner, indkøb og skoler i Bellinge. Fra Brændekilde er der ligeledes let adgang til motorvejsnettet, som hurtigt tager dig rundt i landet, og med kun en kort køretur i bil kan du befinde dig i centrum af Odense.Villaen fra 1969 er fuldstændig gennemrenoveret fra 2017 og frem til nu, så den er lige til at flytte ind i. Allerede når du ankommer til huset, bemærker du den nydelige facade og det helt nye tag fra 2024. Til venstre for huset er der mulighed for at parkere cykler under et halvtag.Når du træder ind i huset, mødes du af en lys og rummelig entré med laminatgulv og gulvvarme, som er gennemgående i alle husets boligkvadratmeter. Her er både plads til skab, bænk og knagerække. Det tilstødende disponible rum, til højre for entréen, er opført i boligstandard og har flere gode anvendelsesmuligheder. Rummet kan både indrettes som et ekstra “værelse”, bryggers, garderobe, hobbyrum, m.m.~ Går du derimod til venstre i entréen, træder du lige ind i det store og flotte køkken indrettet med fronter i egetræsfinér, god bordplads og masser af opbevaringsmuligheder. Her er ligeledes plads til et stort spisebord, som familien kan samles omkring. Fra køkkenet er der adgang til en fordelingsgang, hvor du finder tre lyse værelser, som er oplagte som sove- og børneværelser, samt et badeværelse, der er moderne og stilrent indrettet.Fra køkkenet er der desuden indgang til stuen, der med et stort vinduesparti mod syd sikrer et dejligt lysindfald hele året. Fra sofaen kan du nyde udsigten over haven – og måske en stille stund, mens børnene leger i efterårsbladene i haven, bygger snemænd eller løber rundt i sommervarmen. Uanset årstiden kan denne plads uden tvivl blive en favorit, når livet skal nydes i familiens trygge rammer.Ønsker du et sundt indeklima, så er huset her lige noget for dig. Her er nemlig både tænkt over akustikken med lydplader i loftet i både køkkenet og i stuen, og der er indsat både friskluftventiler og Duka One varmegenvindingsenheder. Fra stuen kan du træde direkte ud på en sydvendt og delvist overdækket fliseterrasse. Her kan du både nyde de lune sommerdage under åben himmel – og spise ude på regnvejrsdage under overdækket.Haven er noget helt særligt for børnefamilier. Her er der både shelter, mulighed for at opstille legetårn med gynger og rutsjebane, store træer og et drivhus. Grunden er afskærmet fra naboer og støder direkte op til åbne grønne arealer, hvor skotsk højlandskvæg græsser.Til ejendommen hører også et godt isoleret værksted på 15 m² med betongulv. Det er frostfrit og er oplagt som værksted eller opbevaringsrum hele året.Lyder det som noget for dig? Så kontakt os for en fremvisning….