Beskrivelse
Velkommen til Odsherred…
Åbent hus med tilmeldingskrav 13/6 – klik på billede –
CHARMERENDE LANDVILLA MED GODE UDBYGNINGER – ET STENKAST FRA KATTEGAT….
Vi har nu den udsøgte fornøjelse at byde velkommen på Hellesvej 2 – til denne fine renoverede ejendom i 2. række til Kattegat. Her får man lov til at nyde den smukke udsigt over den store parklignende have eller den hyggelige gårdhave. Fra huset er der ganske kort af lille sti ned til Kattegat, hvor den smukkeste solnedgang kan nydes og hvor man kan tage en forfriskende dukkert.
Vi byder velkommen i husets entré med plads til overtøjet og med trappe til 1 sal. Her er også adgang til gæstetoilet og børneværelse/kontor. “Husets hjerte” er uden tvivl de 2 skønne stuer en-suite med brændeovn og udgang til den store terrasse mod syd. Stueetagen gennemgik en større renovering i 2021, hvilket blandt andet kan opleves i det flotte spisekøkken med alt i hårde hvidevarer. Husets badeværelse fremstår velholdt med separat bruseafsnit. Fra baggangen er der adgang til nyere bryggers og meget stort værelse med indbygget skabsvæg. Husets 1. sal byder på en god møblerbar repos med adgang til 3 gode soveværelser. En del af husets 1. sal er et stort disponibelt rum, hvor der er forberedt til at indrette det til beboelse med Velux vinduer. Fra husets baggang er der adgang til den gamle stald, der i dag benyttes til stort værksted og gildesal/opbevaring – mulighederne er mange. Endelig får man en carport og en fin staldbygning, hvor man kan holde høns eller lign. Huset fremstår lyst og indbydende – klar til at byde en ny familie velkommen.
Hvorfor ikke bo her på fredelige Sjællands Odde, hvor der i den nærliggende Havnebyen er skole, indkøb, kaffebar og mange foreninger? Listen af gode butikker er efterhånden lang i den hyggelige by – vi har Birkemosegårds flotte økologiske gårdbutik, Kastanjelys, Byg & Bo Byggemarked, Ost & vin butikken, vores flotte Superbrugs, Odden Kaffebar og selvfølgelig området bedste fiskehandel. På havnen finder vi tilmed kroen “Den gyldne hane”, restaurant Noova og den legendariske grillbar “Café Tunen”.
Her i skønne Odsherred, hvor naturen og lyset er helt unikt og har du lyst til at blive vækket af fuglene der kigger ind til dig om morgen, eller få besøg af pindsvinet når du sidder og nyder de lyse nætter på terrassen. Vil du tilberede et fantastiske måltid, hvor den friske fisk er hentet fra fiskerne på havnen, eller du har måske selv fanget den. De friske grøntsager er hentet fra en af de økologiske gårdbutikker, hvor du selv har plukket de friske jordbær og gravet dine kartofler op. Er du mere til en cykeltur i naturen i det meget kuperede Odsherred, hvor Unesco har sat Geopark Odsherred på listen over verdens kulturarv. Eller har du lyst til at gå i diverse kunstners fodspor og opleve lyset i Odsherred, så er der en enestående chance nu, for at udleve alle dine drømme på denne landvilla.
Velkommen til Hellesvej 2…….