Beskrivelse
Veludført villa centralt i Slagelse
I 2008 blev denne villa renoveret fra kælder til kvist, og huset er nydeligt vedligeholdt siden, så det bugner af komfort og lækre løsninger. Eksempelvis er der gulvvarme overalt via Danfoss-styring, som blev opdateret i 2020. Boligen ligger skønt i Slagelse nær stationen og meget mere.Mahognivinduerne og -dørene slår sammen med frontispicen og det sorte, blanke tag en flot tone an allerede udefra. Inden døre bemærker I lysindfaldet samt de charmerende detaljer såsom de originale plankegulve og førstesalens fritlagte bjælker med loft til kip.I stueplanet møder I køkken-alrummet, hvor køkkenets hvide elementer er omsluttet af teaktræsbordpladerne. I finder snildt plads til spisebordet, og så har alrummet også en terrassedør. Etagen afsluttes af to værelser og et badeværelse, mens husets andet badeværelse ligger på førstesalen sammen med stuen og det tredje værelse. Badeværelserne er nydelige og har blandt andet Philippe Starck-toiletter og ditto armaturer.I har ekstra plads at gøre godt med i form af udhuset, som er indrettet med bryggers og et disponibelt rum i forlængelse af carporten. Der er desuden klargjort til at etablere et toilet. Endelig vil I nyde haven med den lækre hårdttræsterrasse samt plads til leg og hygge, og de grønne fingre kan få glæde af drivhuset og højbedene.Placeringen er optimal for en praktisk hverdag såvel som en dejlig fritid. Ejendommen ligger nemlig få minutters gang fra stationen, daginstitution, skole og indkøb, og bilen når motorvejen på godt fem minutter. Ydermere er der blot en cykeltur til idrætshallen og svømmehallen, og i centrum er der både caféliv, butikker og diverse kulturoplevelser at se frem til.Er det her, I skal leve livet? Vi hjælper jer på vej, kontakt os allerede i dag.


