Beskrivelse
Attraktivt beliggende håndværkertilbud i Bagsværds eftertragtede Regattakvarter. Huset ligger tæt på Hareskoven og Bagsværd Sø og kvarteret er Bagsværds mest eftertragtede. Her er man i cykelafstand til både Bagsværds og Lyngbys mange shopping muligheder samt indkøb mv. Tæt på S-tog samt øvrige off. transportmidler. Mountainbikeruten, starter længere nede ad vejen, og løbeturen rundt om Bagsværd og måske Lyngby Sø for den løbestærke, er blot et par hundrede meter væk, fra denne skønne bolig. Her er tillige blot få hundrede meter til den populære Bagsværd Kostskole samt Bagsværd Friskole, som ligger for enden af vejen.Huset ligger på en stor grund, og har en velanlagt og spændende have med flot udsigt over den skønne have. I den hyggelige have finder man flere gode hyggekroge og her er en rig og spændende beplantning.Huset er et håndværkertilbud men har et fint tag fra år 2000, som man ikke skal bruge kræfter på. Huset trænger dog til nye vinduer og døre samt mere isolering i mur samt taget, men ellers fremtræde huset udvendigt i en fin stand. Indvendigt byder huset på en ret god indretning med 3 soveværelser, badeværelse med separat bruseniche samt 2 store stuer, med en oplagt mulighed for, at åbne op ud mod det ældre køkken, så man kan lave et stort åbent køkkenalrum i åben forbindelse med den store stue ud mod haven. Kælderen byder på mange gode disponible rum til opbevaring samt vaskerum. Dertil kommer et stort kælderværelse med direkte niveaufri udgang til haven.Huset er rigtig godt indrettet og skal egentlig blot moderniseres og opdateres, for indretningen er god, og her er mange gode kvadratmeter som hurtigt vil finde anvendelse til dig og din familie.Følg ejendomsmægler Nybolig Bagsværd på FacebookSe flere boliger fra ejendomsmægler Nybolig Bagsværd …