Beskrivelse
Beliggende i første klitrække
Er du på udkig efter et sommerhus med en helt unik beliggenhed i første klitrække? Så vend blikket mod Helmvej 17. Her venter dig nemlig en fantastisk beliggenhed med direkte udsyn til klitterne og stranden som genbo – så gør dig klar på lange gåture, hvor du kan lade roen indfinde sig, og nyde naturen i fulde drag!
Sommerhuset byder på 71m2, som har en veludnyttet planløsning. Du bliver velkommen indenfor i entréen, hvor der er adgang til husets tre værelser samt badeværelset. Desuden kan du fortsætte ind i husets samlingspunkt i køkken/alrummet, hvor der er et rummeligt køkken, hyggelig spiseplads og sofahjørne, mens du har et stort vinduesparti med udkig til naturen.
Og har du et ønske om endnu mere plads, har du mulighed for at udvide sommerhuset med 50%.
Huset er tilmeldt udlejning og har givet en årlig lejeindtægt på 150.000 kr. udbetalt til ejer.
Vi glæder os til at byde dig velkommen indenfor på Helmvej 17….