Beskrivelse
Sjældent udbudt adresse i Hanstholm
På én af de absolut bedste beliggenheder i Hanstholm har du nu mulighed for at slå dig ned med din familie. På Helshagevej 30 får du en indbydende ejendom, opgrænsende til skov og med gangsti til udsigtspost over Hanstholm Havn.På Helshagevej får du en høj beliggenhed, men samtidig læ og privatliv, da skoven som nærmeste nabo skærmer for vind og rusk og omkranser det meste at grunden som en grøn oase. Her har du altså en ret unik beliggenhed – på toppen af Hanstholm.Selve boligen rummer 189m2 bolig, og har i 2006 gennemgået en omfattende renovering. Her er der etableret en ny 1. sal, udskiftet tag og etableret nyt køkken. Boligen fremstår i god stand og har oplagte muligheder for tilpasning til den moderne børnefamilie.Her er således to badeværelser og to trappeløb til to separate 1. sale. Det er spændende detaljer, som giver muligheder for inddeling af arealer til både store og små.Udover de 189m2 bolig får du også en carport med tilhørende hobbyrum.Hanstholm gennemlever i disse dage en meget spændende udvikling. Flere og flere unge mennesker med en kærlighed til “Surferlivet” er begyndt at vende sit fokus med Hanstholm og bølgerne der følger med. Her får du ganske enkelt meget mere bolig for pengene, mere plads og luft end det er tilfældet i Klitmøller og Vorupør. Samtidig ligger ét af de allerbedste surfspots – middels – stort set i baghaven.Hiv fat i Nybolig Thisted for en fremvisning…