Beskrivelse
Velkommen til den højst belliggende sydvendte endelejlighed i THE SILO – 2 altaner og fri udsigt!
Indretning: Gennemført endelejlighed i et af Københavns mest eftertragte byggerier, nemlig THE SILO. I modsætning til de fleste andre lejligheder i komplekset, strækker denne lejlighed sig over ét plan, og byder dermed på en imponerende loftshøjde, hvilket skaber en unik følelse af rummelighed. De gennemtænkte løsninger og valg af materialer tilføjer en særlig karakter til boligen. Det centrale opholdsrum i lejligheden udgøres af det rummelige køkken-alrum, der smelter sammen med stuen. Herfra er der adgang til de to altaner, der udvider boligens opholdsareal. Udover dette byder boligen på to generøse værelser, hvoraf det ene er indrettet som et hjemmekontor af den nuværende ejer. Fra begge værelser er der en enestående udsigt henover Øresund, som man ikke kan få nok af. Køkkenet præsenterer sig stilrent og praktisk med rigelig skabs- og skuffeplads samt integrerede Miele-hvidevarer. Endvidere byder boligen på et stort badeværelse, holdt i flotte lyse elementer med blandt andet rainshower, væghængt toilet og vaskesøjle fra Miele. Boligen er præsenteret i fantastisk stand og skiller sig ud med mange kvaliteter – Skal opleves!Ejendommen: Lejligheden er placeret på 8. sal i THE SILO, som er tegnet af det prisbelønnede arkitektfirma COBE. Ejendommen som blev færdig i juni 2017, består af 38 lejligheder som er opført inden for siloens eksisterende struktur (med undtagelse af penthouseetagen. Ejendommen byder bl.a. på reception, concierge service, fitnesscenter for beboerne samt den anerkendte restaurant SILO på 17. sal. Denne lejlighed har desuden et depotrum ejendommen på 1 sal. Området:Boligen er beliggende i det attraktive Århusgadekvarter, som er kendt for sin unikke historie og stærke identitet. Århusgadekvarterets gamle bygninger, siloer og kajanlæg vil i samspil med de nye byrum, bebyggelser og brygger skabe en fremsynet bydel med tydelige historiske spor. Den tætte bebyggelse med smalle stræder, små byrum og velafgrænsede gårdrum vil stå i kontrast til vandets åbne vidder. THE SILO ligger lige ved Lüders P-hus, som er kendt for sit meget populære konditag. Der er kort afstand til parkering, træning, Biograf, lækre caféer/spisesteder samt det nyåbnede flydende aktivitetshus ved Sandkaj, der ligger 5 min. Gang….