Beskrivelse
Velindrettet villa med god planløsning og skøn have med udsigt til marker.
Uanset om man er ung eller ældre, har denne ejendom meget at tilbyde køberen, som søger en ejendom, hvor hver kvadratmeter er godt udnyttet, og hvor der er mulighed for at sætte sit eget præg på indretningen. Samtidig vender boligen fint med udsigt til marker mod syd og vest, en dejlig sydvendt solterrasse og en skøn gammel have på hele 1.000 m2, hvor solen kan nydes i fulde drag fra tidlig formiddag til sen aften i sommerhalvåret.
Selve Særslev er en hyggelig landsby, der har meget at byde på. Her kan man nyde stilheden og leve tæt på naturen og alligevel kun have 10 min kørsel til Bogense By. Samtidig er der kun 2 km til skolen i Særslev og børnehaven – eller kun 8 min kørsel til Nordfyns Gymnasium i Søndersø. Når der skal handles ind til aftensmaden, er der også kun et par km til Brugsen i byen.
Ejendommen indeholder: stor entré med åbning til 1. sal, som giver et godt indtryk, når man kommer ind i huset, klinkebelagt badeværelse med bruseniche, et dejligt, lyst køkkenalrum med god spiseplads og hyggelig stue med rig mulighed for at invitere hele familien på middag og stadig have muligheden for at sidde og nyde aftenen med familien i det tilstødende sofaarrangement. Fra stuen er der udgang til den sydvendte terrasse med udsigt over de omkringliggende marker.
1. sal er indrettet med repos og 2 gode værelser, hvor der fra det ene værelse er adgang til et mindre walk-in.
Fra entreen er der yderligere adgang til husets kælder på 72 m2, som indeholder flere disponible rum samt ældre badeværelse. Kælderen fremstår rå, men med mange gode muligheder og har direkte udgang til haven.
Når vejret er til det, kan man nyde en skøn middag på den hyggelige terrasse ved stuen og samtidig nyde udsigten over den skønne natur. Bag boligen ligger der en god garage med tilhørende værksted på i alt 30 m2….