Beskrivelse
Åben og lys lejlighed med fantastisk alrum
Moderne bolig i Vestbyen. På grænsen til Vestbyens store idrætsarealer og få skridt fra det maritime miljø ved Skudehavnen har vi placeret ‘Til Salg’-skiltet udenfor en virkelig lækker lejlighed: 84 m2 stor med lyse og store rum og en sydvendt altan, perfekt til det moderne liv i byen. Lejligheden blev i 2021 renoveret med nye gulve, køkken mm.Mellem grønne områder og byliv. En adresse i Vestbyen er lige noget for dig, der er tiltrukket som en magnet af byens mange tilbud, men som samtidig foretrækker at bo et lille stykke vej fra det noget travlere Aalborg Centrum. Her får du både nærhed til caféer, restauranter og indkøb, samtidig med at grønne områder, hvor du har mulighed for at trække dig fra byens støj, ligger let tilgængeligt. Limfjorden kan du gå til på ingen tid, Aalborg C er kun en cykeltur væk, og er du Aab-fan, har du virkelig fundet drømmeadressen her: Portland Park ligger nemlig lige rundt om hjørnet.Solrig altan og brugsret til p-plads. På den pågældende adresse finder du rammerne om din nye tilværelse i en ejendom fra 2005 med elevator, som ligger ud til et grønt areal. Her har du brugsret til parkeringspladsen efter først til mølle, og så byder ejendommen dig desuden dit eget udemiljø i form af en rummelig altan. Altanen vender så godt, som den kan gøre – mod den dagslange sol i syd – og så er den særdeles møblerbar.Lyse og åbne leverum.At lejligheden har sine rødder i det 21. århundrede, afspejler sig flot og tydeligt indenfor i den 84 m2 store lejlighed. Her er det nemlig moderne boligstandard, der fremstår som nøgleordene for boligens udtryk – faktisk virker boligen fuldkommen indflytningsklar med et indre, der også bærer præg af flot vedligehold siden opførelsen. En entré fører ind i lejligheden med et badeværelse og et soveværelse på hver sin side. Derfra kommer hjemmets hjerte: det store og åbne køkken-alrum, som inviterer naturligt lys ind fra syd, og som giver masser af albuerum til det gode liv.


