Beskrivelse
Villaen er, med blandt andet 4 soveværelser, helt ideel til børnefamilienhome Skibhus byder velkommen til det gode familieliv på Henriettevej 53.Med en beliggenhed i et børnevenligt kvarter tæt på hverdagens fornødenheder, passer denne bolig perfekt til dig, der ønsker nogle trygge rammer for din familie. Boligen indeholder: En hyggelig entre med plads til overtøjet, et fint badeværelse, boligens første rummelige soveværelse, en charmerende TV-stue/opholdsstue i åben forbindelse til køkkenalrummet, hvorfra der er udgang til den hævede, delvist overdækkede træterrasse, som forlænger spiseområdet i sommerhalvåret. 1. salen byder på intet mindre end 3 rummelige børneværelser, som alle har en rigtig fin størrelse. I kælderen findes et stort disponibelt rum med brus og vaskefaciliteter samt yderligere to store disponible rum til opbevaring. Kælderen er ikke godkendt til beboelse. Til boligen hører et super fint udhus til cykler, haveredskaber og lign., og den grønne baghave byder, med legehus og sandkasse, op til utallige timers spil og leg.Lyder det som noget for dig og din familie? Så kontakt home Skibhus for en fremvisning af boligen.


