Beskrivelse
Ønsker du at sætte personligt præg på dit kommende hjem, kan et godt bud på en ejendom med mulighed for netop dette ligge på Henrik Rantzaus Vej 1 i Kolding.Det er vigtigt at have hænderne skruet rigtigt på, hvis du investerer i huset her – ligesom det er en god idé at kunne udtænke smarte løsninger i stil med tiny living – og så skal du være beredt på at skulle opdatere boligen fra A til Z.Men det er ikke så slemt, som det lyder. For ejendommen bliver din for en ganske lille kapitalindsprøjtning, og tilføjer du en renovering med samme økonomi, står du tilbage med en gennemrenoveret villa med udearealer – et slutresultat som du på ingen måde kommer i nærheden af for samme beløb, hvis du går på jagt efter en moderniseret ejerlejlighed for slet ikke at tale om andre villaer, der er til salg i Kolding.Har du allerede et dejligt sted at bo, kan du alligevel kaste et blik på ejendommen på Henrik Rantzaus Vej 1, idet der er et godt udlejningspotentiale i boligen.Huset rummer entré med adgang til badeværelse, køkken som snildt kan integreres i den stue, som ligger i forlængelse heraf. Bag stuen venter husets soveværelse.Udendørs får du også mulighed for at anlægge den lille have helt efter egne ønsker. Her kan du få anlagt en lille terrasse og plæne, hvor du kan nyde årets varme måneder. Du får også carport på egen matrikel samt et disp. rum til opbevaring af cykler, haveredskaber eller lignende.Ud over det store potentiale, den lille villa byder på, flytter du ind i et dejligt og stille kvarter, hvorfra der er gåafstand til den skønne natur i Geografisk Have og Dalby Møllebæk, ligesom du hurtigt når midtbyen på cykel. Ydermere er der bekvem afstand til indkøbsmuligheder, idrætsfaciliteter og offentlig transport, så dagligdagens logistik nemt hænger sammen med udgangspunkt fra matriklen.Velkommen til en villa fuld af muligheder og med stort potentiale….