Beskrivelse
sjældent udbudt andelsbolig på gammelholm
Drømmer du om at bo i Gammelholm i København K – lige bag det Kgl. Teater og et stenkast fra Nyhavn? Så bør du se nærmere på denne stille beliggende andelslejlighed på Herluf Trolles Gade 16. Her får du en attraktiv nyrenoveret og rummelig toværelses (tidligere treværelses) lejlighed på 85 kvm med lav månedlig ydelse i en veldrevet andelsforening. Der er tale om højt beliggende stuelejlighed uden indkik.Indenfor er det tydeligt, at der under renoveringen er blevet lagt vægt på materialer og design, der er tro mod arkitekturen men moderne. Der er overalt ludbehandlede fyrretræsgulve, høje fodpaneler og originale fyldningsdøre med messinghåndtag. Desuden er der indlagt ny elektricitet med dæmpere og intelligent styring.I det store solrige køkken-alrum får du mulighed for at indrette en stor spiseplads med udsigt til gården, og kvalitetshvidevarerne er integreret bag elegante, hvide fronter, der udover opbevaringsplads til køkkengrejet også gemmer på et lille pantry til kaffestation og vin.~r er fra bestyrelsens givet tilladelse til at etablerer en fransk altan som der allerede klargjort til det.I både stuen og soveværelset kan du se frem til masser af naturligt lys fra vinduerne mod gaden med udsigt til himmel og de smukke bygninger.Soveværelset har stuk og høje garderobeskabe og sidst, men absolut ikke mindst, får du et udsøgt stort luksusbadeværelse med sandfarvede, italienske fliser, vandbåren gulvvarme, vindue samt et indbygget skab med plads til vaskefaciliteter.Udenfor venter jer en skøn, grøn gård med hyggelige haverum og smukke planter. Lejligheden er placeret mod syd i gården på det solrigeste sted. Til lejligheden hører desuden brugsret til et kælderrum.Fra den centrale adresse er der kun få skridt til både Metro på Kgs. Nytorv, Nyhavn, Strøget, Kongens Have og Christianshavn. Svinger du dig op på cyklen, er der heller ikke mange minutters kørsel til alt, hvad København ellers har at byde på af kultur og spændende madsteder….