Beskrivelse
Stor ejendom – perfekt til større familie
Unik ejendom – hovedbygning til gammel mølle med charme og sjæl på stor grund.På Herringløsevej 2 udbyder vi nu en helt særlig ejendom, hvor historisk charme går hånd i hånd med naturskønne omgivelser. Her står mulighederne kort sagt i kø – alt dette ligger kun 10 min fra motorvejen samt tæt på Sengeløse, Taastrup, Roskilde og København. Adressen har for år tilbage været hjemsted for Katrinebjerg Mølle. Huset er gennemgribende restaureret i 1977 og besidder en helt særlig charme, ligesom ejendommen giver mulighed for at sætte jeres eget præg – perfekt til familien, de haveglade eller naturelskere. Den 6.100 kvm store grund danner en smuk ramme med et rigt dyreliv og nede i baghaven risler den naturbeskyttede Hove Å som danner ejendomsgrænse. Den frodige have byder på æbletræer, bærbuske, og store græsarealer og den strækker sig endda direkte ud til fredet natur. Vil I med på en fremvisning og opleve det hele med egne øjne?…