Beskrivelse
Bedårende landsbyhus i Herstedvester
Åbent hus med tilmeldingskrav 11/6 – klik på billede –
Bedårende og super charmende villa midt i den smukke gamle Herstedvester landsby. Huset er beliggende på en overkommelig og meget solrig grund på 280 kvm. Huset fremtræder lyst, indbydende med alle de charmerende træk og skævheder et landsbyhus skal have. Huset daterer sig helt tilbage til 1730, men i 1991 blev der foretaget en til/ombygning så huset i dag kan rumme en lille familie. Huset er i den grad velholdt og præsentabelt og fremtræder overalt indbydende med mange fine detaljer. Grunden er et kapitel for sig, da den dels har en meget charmerende forhave, samt en hyggelig og yderst charmerende fliseterrasse bag huset med et lille drivhus ( flethegn mod nabo bliver opsat i Juli måned). Huset er opført i pudsede facader. Indeholder; Entre, soveværelse, stor og meget rummelig stue med loft til kip, synlige bjælker og brændeovn. Trappe til 1 sal med lille repos samt værelse / rum. Vellykket og meget charmerende tilbygning der forbinder endnu en stue / alrum med det åbne køkken. Tilbygningen adskilles af et imponerende lyshav i form af skråt glastag som man drages imod. Derudover ældre flisebadeværelse med brus, nyere fjernvarmeenhed.
Mellem de 2 bygninger er der en hyggekrog i form af terrasse med mindre drivhus. Foran huset en meget solrig delvist flisebelagt have , masser af skønne træer og blomster, en oase hvor man kan fordrive tiden og nyde landsbyens stilhed.
Så går I og drømmer om noget anderledes, noget charmerende, noget unikt og specielt, så er denne bolig med garanti noget for jer. Her er skæve vægge, synlige bjælker, historie og søde naboer
Velkommen til Herstedvesterstræde 64
Området: Herstedvester landsby har mange århundredes tradition og historie. Landsbyen har rødder tilbage til 1200-tallet, hvor byen første gang nævnes ved navn i 1248. De oprindelige snoede veje, middelalderkirken, de gamle landsbyhuse og tre gårde bevirker, at Herstedvester landsby tydeligt har bevaret sin karakter af landsby. Her er omkring 200 beboere og her leves livet i et lidt andet tempo end i det omkringliggende samfund. Man får simpelthen skuldrene ned når man kommer ind i byen. Her er gode aktiviteter i- og omkring byens forsamlingshus og fra landsbyen går man direkte ud i Vestskovarealet så beliggenheden er optimal for alle der nyder en frisk gå- eller løbetur. Lige ved siden af landsbyen ligger lækre sportsfaciliteter og den indbydende badesø….