Beskrivelse
Indflytningsklar villa med flot energimærke C
Leder du efter en indflytningsklar villa, hvor der er styr på energien og hvor du kan bo med en skøn udsigt til marker og landskab? Så se her… Denne villa byder på solceller, solfangere og gulvvarme i hele stueplan. Foruden en skøn bolig, har du også plads til dit eget værksted.En landlig beliggenhed, men alligevel tæt på det heleDenne skønne villa er placeret i den lille landsby Hesselballe, omringet af smuk natur og fred og ro. Hesselballe ligger placeret imellem byerne Ølholm og Uldum, som byder på både skole, indkøb, idrætshal, daginstitutioner, boldbaner m.m. Fra Hesselballe har man kort afstand til motorvejen med kun 15-20 min. kørsel til Horsens eller Vejle. Yderligere har man fra Hesselballe kun 30-60 min. kørsel til f.eks. Herning, Århus, Billund, Brande, Kolding og Odense.Boligens indretningIndretningen byder på éntre, rummeligt bryggers, hyggeligt køkken fra ca. 2007 med masser af opbevaringsplads og med plads til et spiseplads. Rummelig vinkelstue med et skønt lysindfald og med masser af plads. Her er der plads til den store sofa eller det store langbord, når familien inviterer gæster på besøg. Herfra udgang til den hyggelige udestue med et skønt kig til baghaven og markerne bagtil. I forlængelse af bryggers, findes et værelse med fin plads til en dobbeltseng eller kontor. Med de synlige bjælker, der går igen i hele huset, får man en charmerende villa at mærke.Husets 1. sal byder på et stort multirum med adgang til to store værelser. En alletiders teenage-afdeling eller en oplagt mulighed for at have sit eget krea-rum i det store multirum.UdenomarealerUdenfor, findes en god stor carport med plads til to biler. Herudover endnu en carport og et udhus med fyrrum med pillefyr og god værkstedsplads. Den sydvendte have her på Hesselballevej 33 fortjener anerkendelse. Her får man virkelig en hyggelig fornemmelse kombineret med sol hele dagen. Med et dejligt kig ned af haven, samt udsigt udover åbne marker, kan du mærke roen hver dag du kommer hjem fra arbejde. Bagerst i baghaven er lavet et hyggeligt terrassemiljø, hvor roen og bækkens rislen kan nydes. I disse skønne omgivelser, kan man virkelig sidde og suge den dejlige danske natur til sig. Alt i alt en indflytningsklar villa, med gode energioptimeringer og masser af ro og privatliv….