Beskrivelse
Fin etplansvilla i idylliske omgivelser i Hesselballe
På Hesselballevej 43 i byen af samme navn finder I denne dejlige etplansvilla, der byder på en funktionel indretning, som fordeler sig over to værelser, et badeværelse, et bryggers, et køkken og en hyggelig stue. Dertil får I en garage og nogle særdeles hyggelige udendørsrammer i haven.Udefra præsenterer villaen sig pænt med murstensfacaden og den rummelige indkørsel. Der er hvide vinduesrammer og døre, og indenfor bliver I mødt af en herlig atmosfære, der findes i hele hjemmet.Fra entréen, der fungerer som fordelingsgang, kan I tilgå næsten samtlige af boligens rum. Ret fremme finder I det ene værelse, der får sollyset ind fra vest, og det andet værelse nås via stuen. På badeværelset er der badekar og charmerende lyseblå fliser, mens vinduet sikrer den gode udluftning. I det nydelige, vinkelformede køkken er der både gode opbevaringsløsninger og godt med albuerum, og videre ind i stuen oplever I et indbydende opholdsmiljø, som fordelagtigt får dagslyset ind fra tre verdenshjørner. Hjemmet afrundes af det praktiske bryggers, hvor der er direkte udgang til garagen og plads til vaskefaciliteter. Grunden er på overkommelige 755 kvadratmeter, og de fordeler sig primært over en plan græsplæne, der omkranses af hæk og træer. På fliseterrasen er der flere fine bede, og som I går rundt på grunden, vil I opleve den mest vidunderlige udsigt over markernes vidder.Med en hjemmebase som denne får I en kort køretur til hverdagens faciliteter. Inden for en radius af knap tre kilometer finder I både skole, dagtilbud og indkøbsmuligheder, mens kysten ud til Kalø Vig er under seks kilometer fra adressen. Skal I en tur til Aarhus midtby, kører bussen få hundrede meter fra hoveddøren….