Beskrivelse
Velkommen til Hesselbyvej 17, hvor I kan glæde jer til at overtage nøglerne til en skøn ejendom fra 1964, som fordeler sig over 137 meget anvendelige kvadratmeter i ét plan. Udtrykket er flot og anderledes med rødmalede planker som facade, og de hvide vinduer står godt hertil, ligesom den grønne, dejlige have bliver et stort aktiv sommeren lang. Velkommen til Skælskør. I bosætter jer ideelt tæt på Eggerslevmagle hallen, dagtilbud, Solskinsskolen og indkøbsmuligheder. Alt sammen nås indenfor én kilometer, og i samme afstand finder I flere fritidsaktiviteter og Noret, mens der ikke er meget længere til specialbutikker og kysten. Tilbage på matriklen bydes I indenfor i entréen, som hurtigt fordeler sig ud på fire regulære værelser og et badeværelse med brus. Videre får I også et bryggers, og det hele afrundes af opholdsmiljøet bestående af køkken-alrum og stue i åben forening. Køkkenet er klassisk, og lysindfaldet er gavmildt på tværs af rummene takket være de store vinduer. En ideel indretning giver jer et spisebord tæt på køkkenområdet, mens den skønne stue har god plads til de bløde møbler, der står lunt og behageligt foran brændeovnen. Mindre børn kan også få deres eget legehjørne, og om sommeren kan I åbne havedøren til terrassen mod vest. Terrassen er let hævet og meget privat, hvorfor I vil elske at trække herud og nyde aftensmaden, når vejret tillader det. Børnene kan let søge mod den lukkede have, hvor græsplænen kan benyttes til alskens leg, og der er låge til stisystemet lige udenfor grunden. Bemærk også garagen, hvor bilen, ladcyklen eller diverse opmagasinering kan placeres….