Beskrivelse
Tag fra 2009, 4 værelser og god kælder med fornuftig lofthøjde.
Rødstensvilla med eternittag fra 2009 beliggende midt i Brobyværk få hundrede meter fra skolen, idrætsanlægget og købmanden.
Boligen består af entre/fordelingsgang, gæstetoilet med klinkegulv, Soveværelse med fast skab, 3 børneværelser, pænt badeværelse med bruseniche, klinkegulv, gulvvarme og badekar. Meget stor vinkelstue med parketgulv, panelloft, dejligt lysindfald samt udgang til stor udestue, udestuen som har en dejlig udsigt til skov og adgang til baghaven. Godt køkken med vinylgulv, spiseplads, meget skabs- & skuffeplads samt panelloft, bryggers med bagindgang, klinkegulv og nedgang til kælderen.
Kælderen som har en god lofthøjde, består af fordelingsgang med flisegulv, fyrrum med malet gulv, disp. rum, stort værksted/gildesal med malet gulv, samt grovkøkken med håndvask, skabsplads og udgang til baghaven.
Kuperet baghave med græsplæne, godt udhus i træ, udsigt til grønt område, flere gode terrasser og lukket baggård, samt en garagebygning i stålplader med port. Mindre forhave med græs og perlestensbelagt indkørsel.
En spændende ejendom som trænger til lidt opdatering, men generelt er i god stand. Henvender sig til familier, som gerne vil have god plads og bør ses for korrekt bedømmelse….