Beskrivelse
Landejendom med mulighed for hestehold og værksted
Er I på udkig efter en ejendom til hestehold, finder I her det helt perfekte sted, der bare venter på, at I fører drømmen ud i livet. Her får I gode 2,2 hektar land at boltre jer på.Mulighederne er mange her på Hestehaven 30, hvor I får en stor isoleret hal og mulighed for værksted. Her er plads til bilentusiasten eller den erhvervsdrivende, der ønsker eget værksted med plads til at boltre sig på samt en stald med hestebokse og fold. Mulighederne er mange. Omgivelserne er idylliske med åbne vidder og grønne marker så langt øjet rækker og I ankommer til ejendommen via den lange allé, der fører op til den store gårdsplads.Hverdagens bekvemmeligheder er ikke langt fra matriklen, med blot få minutters kørsel finder I Børnehaven Nordlyset i Reerslev samt Ruds Vedby Skole et par minutter længere væk. Ligeledes er der ikke langt til Skellebjerg og Dianalund, hvor udvalget af dagligvarebutikker og andet er mere omfangsrigt. Hovedhuset er løbende vedligeholdt – her finder I et nyere badeværelse, charmerende detaljer som loftbjælker og dejlige rummelige opholdsrum samt en førstesal med to gode værelser, hvoraf det ene har fransk altan ligesom her er et tredje værelse under opbygning. Imellem de tre værelser ligger en mindre repos. I stueplan træder I ind i huset via bryggerset, hvor I får god opbevaringsplads samt plads til vaskefaciliteterne. Herfra kommer I ind i det nydelige køkken, der har hvad man skal bruge, og er placeret i åben forbindelse med den store vinkelstue med træpilleovn. I stuen er der plads til både spisebordsarrangement såvel som sofaarrangement. Stuen får dejlige lysindfald fra blandt andet de syd- og vestvendte dobbeltdøre der fører ud til terrasse og have. Stueplan byder endvidere på et godt værelse.Haven er en fantastisk oase med god plads til både legeaktiviteter for børnene samt skønt terrasse miljø. Omringet af marker og rigt dyreliv, kan roen og idyllen nydes til fulde, udendørs på ejendommen. Gårdspladsen er med sin flagstang samt blomsterbede, et smukt velkommen til ejendommens besøgende….