Beskrivelse
Charmerende hus med den dejligste have i et godt kvarter
Åbent hus med tilmeldingskrav 2/6 – klik på billede – På den hyggelige og lukkede vej Hestehaven ligger dette fine hus på en stor grund med mange fine træer og bærbuske, som har fået meget kærlighed. Man kan nyde den fantastiske have med gode terrasser og plads til leg til børnene. Huset er yderst charmerende. Det indeholder tre gode værelser, blandt andet soveværelse med udgang til den ene terrasse. Køkkenet fremstår lyst og med god skabs- og bordplads og integrerer sig godt med stuen, hvor der er plads til spiseafdeling og sofahjørne samt direkte udgang til haven og den store terrasse. Badeværelset er rummeligt og med vindue, separat bruseniche og gode vaskefaciliteter og fungerer således som kombibryggers. Derudover er der på grunden et have-/legehus, skur til opbevaring samt indkørsel til bil. Huset er godt beliggende i kvarteret og nær det populære Grønttorvet. Området rummer alt, hvad man har brug for i dagligdagen med gode indkøbsmuligheder, caféer og spisesteder. Der er gode institutioner og skoler kort herfra. Udelivet kan nydes i den nyanlagte Grønttorvsparken, som er lige om hjørnet, og på de mange legepladser, hvor børnene kan udfolde sig og lege med de mange børn, der bor i området – blandt andet dyrelegepladsen Dyren med grise, får og geder. Også lige i nærheden ligger Kulbaneparken, som er skabt til børnefamilier og samvær med en ny, fed skaterbane, legeplads, fodboldbane og “mini-zoo” med høns og kaniner. Lidt længere væk finder man Valbyparken og Sydhavnstippen, hvor der er både badestrand, alpakaer, legepladser og store grønne områder, hvor mange hyggelige stunder kan nydes. Området er godt forbundet med offentlig transport – både Vigerslev Allé station (700 m) og København Syd station (1 km), som bliver det nye knudepunkt med både tog, bus og kommende metro, kan nås på 5-10 min.Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med “Ja tak” til flytteforsikring@gjensidige.dk …