Beskrivelse
SPÆNDENDE 1-PLANS VILLA MED FLEKSIBEL PLANLØSNING OG GOD BELIGGENHED
Dagens fremvisning går til Hestehaven 7, hvor I finder en velbeliggende villa i et eftertragtet kvarter, der placerer sig på en lukket villavej i gåafstand til alt lige fra Banegården og byens centrum til indkøb, skole, sygehus og lystskoven. Villaen henvender sig til børnefamilien eller parret, da planløsning og udearealer er passende, hvad end I er to eller flere.Villaen blev opført i 1977, men det er på ingen måde til at se, da I træder indenfor til nyrenoverede parketgulve. Desuden er yderdøre og vinduer udskiftet i cirka 2005, og det er da også værd at bemærke, at huset opvarmes med fjernvarme. Familielivets travle hverdag hjælpes godt på vej af to renoverede badeværelser, hvoraf det ene har spa. Bryggerset er tilmed en funktionel genistreg, da tøjet kan vaskes og tørres og være klar til brug den næste dag. Sengepladser er der altså nok af med tre regulære værelser, hvortil der også er god skabsplads i to af rummene. Køkken-alrummet er et vaskeægte levested, og med sin modernisering fra 2005 står elementerne endnu knivskarpe. De sidste kvadratmeter er næsten de vigtigste, da de formår at samle familien i tide og utide – særligt foran den murede pejseindsats. Planløsningen er dog på ingen måde fastlagt, da der er mulighed for boligændring til større eller flere værelser. Eksempelvis kan soveværelset og det tilstødende værelse sammenlægges til et stort på cirka 25 kvm, eller de to stuer kan sammenlægges og derefter indrettes til ekstra værelse med pejs.Selve grunden er på 896 kvadratmeter, og det er en have, man bare får lyst til at gå på opdagelse i. Der er buske og træer i varierende størrelser, som gør udearealerne ekstra eventyrlige. Der er fliser anlagt ud fra stuen af, og det er også her, at I finder den nye, store overdækkede terrasse. Huset kan desuden prale med en carport, så bilen kan holde i tørvejr. Som tidligere nævnt placerer villaen sig rigtig fordelagtigt tæt på forskellige indkøbsmuligheder, grønne områder og Nymarksskolen med sportshal liggende opad. Der er 850 meter til VestsjællandsCentret med diverse butikker og spisesteder – oplevelserne er ikke længere væk end en gåtur. Vi glæder os til at byde jer indenfor på en fremvisning.Min Bolighandel er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med lave salærer og høj kundetilfredshed. Vi prioriterer en tæt kundekontakt og et højt serviceniveau, for at sikre vores kunder den bedste oplevelse. For mange kan boligmarkedet hurtigt virke som en jungle fyldt med uvisheder – uanset om man skal sælge eller købe. Vi er til for at gøre hele processen lidt nemmere for dig. Vælg Min Bolighandel som ejendomsmægler, og få en troværdig og sikker samarbejdspartner….