Beskrivelse
Lækkert kolonihavehus fra 2021 på dobbeltgrund!
I Haveforening Maglebylund kan du nu blive den nye ejer at et virkelig lækkert og velindrettet kolonihavehus på 55 kvm, som er opført i 2021 af AN Fritidshuse. Her er et flot og funktionelt køkken med opvaskemaskine. I forlængelse med køkkenet, er der en stor og lys stue med loft til kip – Herfra er der direkte udgang til en stor og delvist overdækket terrasse på hele 24 kvm. Herudover er der 2 reelle soveværelser, et fint badeværelse med gulvvarme, separat bruseniche og vaske/tørremaskine samt en stor hems med overnatningsmuligheder for to. Gulvene er i lys eg og er fra Trakett, disse er gennemgående i hele huset.
Huset er unikt beliggende på en dobbeltgrund på hele 501 kvm i det sydøstlige hjørne af haveforeningen, hvor der kun er naboer på to af siderne. Her er egen parkeringsplads på matriklen og endda mulighed for at lave en ekstra.
Praktisk om huset:
Huset er opført på skruefundament fra fremtidens fundament ApS. Her er 200mm isolering i gulv og loft samt 100mm i væggene. Her er 4 ovenlysvinduer fra Velux, hvoraf de to i stuen er elektroniske. Huset er opvarmet af en lavenergi luft til luft pump, samt radiatorer i alle værelser.
Alt i alt et virkelig skønt og unikt hus, som er vedligeholdelsesfrit de næste mange år, men stadig rummer fornemmelsen af en kolonihave. En sand perle!…